Annonce
Dansk OL-løber udelukket i fire år
Abdi Ulad, der var med til OL i 2016 og 2021, er idømt en udelukkelse på fire år på grund af brug af doping
Den danske maratonløber Abdi Ulad er blevet udelukket i fire år på grund af doping.
Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) mandag i en pressemeddelelse.
Abdi Ulad blev i efteråret 2022 af Anti Doping Danmark testet positiv for stoffet trimetazidin.
Annonce
Han erkendte efterfølgende at have indtaget stoffet.
Fulgte karantæne-krav
Anti Doping Danmark krævede udelukkelse i fire år.
Annonce
Det krav valgte DIF's dopingnævn at følge, da man ikke vurderede, at der var formildende omstændigheder, der kunne give en strafnedsættelse.
Udelukkelsen på fire går gælder for al trænings- og konkurrencevirksomhed under Danmarks Idrætsforbund og andre organisationer.
Udelukkelsen gælder fra 14. oktober 2022, og resultater opnået efter 13. september 2022 diskvalificeres.