Dansk mundbinds-forsøg endt i stormvejr
En artikel i Berlingske har givet læsere indtryk af, at et dansk forsøg om effekten af mundbind bliver censureret af verdens største medicinske tidsskrifter.
Citathistorie:Videnskab.dk
I Danmark og i udlandet venter modstandere af myndighedernes maskepåbud – for eksempel tilhængere af den yderste amerikanske højrefløj – i spænding på resultaterne af et dansk forsøg med mundbind:
En gruppe forskere blandt andet fra Rigshospitalet har testet, om man reducerer risikoen for at blive smittet med COVID-19, når man bærer mundbind. I maj måned indsamlede forskerne data om 6.000 danskere, der var tilfældigt inddelt i i to grupper. Det skriver Videnskab.dk.
Den ene gruppe blev bedt om at bruge mundbind, mens den anden ikke fik maske-påbud.
Studiet er verdens første store videnskabelige lodtrækningsstudie, der undersøger effekten af mundbind. Afhængigt af hvad studiet viser, kan resultaterne enten understøtte eller modarbejde de maske-påbud, som deler vandene verden over.
Men nu skriver Berlingske, at tre af verdens største medicinske tidsskrifter The Lancet, New England Journal of Medicin og JAMA har afvist at publicere resultaterne af det længe ventede danske studie.
Artiklen i Berlingske har vakt røre helt ovre på den anden side af Atlanten, hvor den amerikanske journalist og forfatter Alex Berenson skriver på Twitter:
»En dansk avis rapporterer, at maskestudiet er blevet censureret.«
Artiklen har også fået den danske økonom Lars Christensen til tasterne i et meget delt opslag:
»Ifølge den danske avis Berlingske har tre videnskabelige tidsskrifter afvist at publicere resultatet af den første store videnskabelige undersøgelse af effekten af at bruge mundbind under COVID-19-pandemien. Tilsyneladende fordi resultaterne måske ikke viser det, der er politisk korrekt,« tweeter han.
Ryster på hovedet
En forsker, der ikke selv har været involveret studiet, ryster overfor Videnskab.dk på hovedet over spekulationerne i Berlingske og på Twitter:
Der er intet suspekt i, at videnskabelige tidsskrifter afviser et studie, siger han. Når man spreder grundløse insinuationer om, at et studie bliver censureret, fordi resultaterne er kontroversielle, risikerer man at sprede mistillid til selve den videnskabelige process.
– Sådan nogle spekulationer er vand på konspirationsteoretikernes mølle, siger Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og direktør for Nordisk Cochrane Center ved Rigshospitalet, til Videnskab.dk.
– De tre tidsskrifter, der her er tale om, er absolut top-tidsskrifter, og de har en meget høj afvisningsprocent. 99 procent af de studier, der bliver sendt ind, bliver afvist, siger Karsten Juhl Jørgensen.
– Det er muligt, at det her studie om mundbind er hyper-relevant, og at det haster med at få det ud, men der kan være alle mulige grunde til, at tidsskrifterne har afvist det. Det kan være, at datagrundlaget ikke er godt nok, at resultaterne er inkonklusive, eller at der er metodeproblemer, fortsætter han.
Vanskelig navigation
En anden af de forskere, der har været med til at lave mundbindsforsøget, siger til Videnskab.dk, at han og kollegerne stadig har fuld tiltro til de videnskabelige tidsskrifter, men at de er kede af, at det har vist sig at være så svært at få det længe ventede studie publiceret.
– Vi afsluttede studiet i foråret, og vi vil meget gerne have resultaterne ud på en ordentlig og sober måde med peer review. Det er vanskeligt at navigere i et felt med så enorm politisk bevågenhed, siger Henrik Ullum, der er klinisk professor på Københavns Universitet og Rigshospitalet, til Videnskab.dk.
Henrik Ullum fortæller, at omtalen af det upublicerede studie stikker af på Twitter, hvor det bliver brugt som ammunition i kampen mod myndighedernes påbud om at bære mundbind.
– Hvis vi i foråret havde lagt data ud uden peer review, ville det helt sikkert have mødt kritik. Nu kritiseres vi for det modsatte, og situationen tilspidses på grund af det amerikanske valg, siger professoren.
– Når det er sagt, er jeg enig i, at artiklen i Berlingske Tidende er for sensationsagtig, og jeg ønsker ikke at puste til en stemning om, at vores data tilbageholdes, tilføjer han.