Dansk Melodi Grand Prix 2020

10 sange dyster i Royal Arena den 7. marts om at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2020. Det er Hella Joof og Rasmus Bjerg, der er værter ved denne 50. udgave af sangkonkurrencen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dansk Melodi Grand Prix 2020 den 7. marts i Royal Arena bliver et helt specielt arrangement.

Det er nemlig 50. gang Danmark Radio afvikler Dansk Melodi Grand Prix og værterne Hella Joof og Rasmus Bjerg bliver dermed værter for en ægte jubilæums-konkurrence.

Danmarks Radio har afviklet Dansk Melodi Grand Prix siden 1957 for at finde den ene sang,d er skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest.

I 2020 holdes konkurrencen i Rotterdam i Holland.

De ti sange ved Dansk Melodi Grand Prix 2020

Her er de ti sange og deres kunstnere, som skal dyste om at vinde Dansk melodi Grand Prix 2020:

* “Bølger” – Isam B
* “Honestly” – Sys Bjerre
* “Den eneste goth I Vejle” – Maja og de sarte sjæle
* “Faith” – Benjamin Kissi
* “Human” – Jasmin Rose feat. RoxorLoops
* “Screens” – Sander Sanchez
* “Ville ønske jeg havde kendt dig” – Emil
* “Forget it All” – Kenny Duerlund
* “Bye Bye Heaven” – Jamie Talbot
* “Yes” – Ben&Tan

Hvem er værter

Det er i år Hella Joof og Rasmus Bjerg, der skal sørge for at publikum og seere bliver guidet igennem aftenen.

I mange år havde Danmarks Radio en fast vært på showet.

Den 7. marts er der Dansk Melodi Grand Prix 2020 i Royal Arena. I 2019 vandt Leonora med sangen “Love is Forever”. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Den 7. marts er der Dansk Melodi Grand Prix 2020 i Royal Arena. I 2019 vandt Leonora med sangen “Love is Forever”. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Op gennem 1980’erne var det Jørgen de Mylius mens det derefter har skiftet meget. Dog har Keld Heick, Hans Otto Bisgaard, Felix Smith, Johannes Nymark og Annette Heick flere gange stået som værter ved Dansk Melodi Grand PRix.

Hvor holdes Dansk Melodi Grand Prix 2020

Danmarks Radio skifter lidt rundt i forhold til hvor Dansk Melodi Grand Prix afvikles. I 2020 sker det den 7. marts i Royal Arena i København mens det i 2019 var Boxen i Herning, der lagde scene til sangkonkurrencen.

Den europæiske finale – Eurovision Song Contest 2020 holdes i midten af maj. Først med to semifinaler den 12. og den 14. maj og med den store finale den 16. maj.

Vindere af Eurovision Song Contest

Danmark har tre gange vundet den store europæiske finale ved Eurovision Song Contest.

1963: Grethe og Jørgen Ingmann i London med “Dansevise”.
2000: Brødrene Olsen i Stockholm med “Fly on the Wings of Love”, den engelske udgave af “Smuk som et stjerneskud”.
2013: Emmelie de Forest i Malmö med “Only Teardrops”.

Du kan høre alle de 10 sange til dette års danske melodi grand prix her

Det vi alle spø'r om

Denne artikel er en del af serien “Det vi alle spø’r om”, hvor vi på Newsbreak.dk forsøger at give nogle af de svar på aktuelle emner, som danskerne søger på søgemaskiner som Google.

I serien forsøger journalisten at give nogle konkrete svar på aktuelle navne, begivenheder og begreber ud fra de søgninger, som vi enten ved bliver lavet på Google – eller de søgninger journalisten formoder kommer i kølvandet på den aktuelle sag.

Det er ikke alle spørgsmål, vi søger svar på, som vi konkret kan besvare. Det kan være svar på fremtidige begivenheder som eksempelvis Tour de France 2021, hvor vi endnu ikke ved hvilke danske ryttere, der deltager – eller i forbindelse med Christian Eriksens skifte til fodboldklubben Inter, hvor vi ikke præcist kan give svar på, hvad han tjener. Men vi forsøger at komme så tæt på som overhovedet muligt.

God læselyst

Uffe Dahl,
Redaktør, Newsbreak.dk

Powered by Labrador CMS