Dansk mand druknet i Norge
En 58-årig mand er druknet i Norge.
En dansk mand er druknet i Norge. Det oplyser norsk politi på Twitter.
Ifølge opslaget drejer det sig om en 58-årig mand. Politiet oplyser også, at det er sket i løbet af natten, og der sandsynligvis ikke ligger noget kriminelt bag dødsfaldet.
Kl 1000, Biri, dansk mann 58, funnet død i vannkanten, politi/brann på stedet, skjedd i løpet av natten, ikke mistanke om noe kriminelt.
— Politiet i Innlandet (@politiinnlandet) September 16, 2017
Ifølge Ekstra Bladet er dødsfaldet sket nær Lillehammer i Oppland i det centrale Norge.
– Alt tyder på, at manden har faldet vandet i løbet af natten og druknet, siger operationsleder Per Solberg fra ‘Innlandet politidistrikt’ ifølge Ekstra Bladet til avisen VG.
Med hustruen på camping
– Jeg kan bekræfte, at en dansk mand er afgået ved døden. Manden opholdt sig med sin danske kone på en campingplads i Gjøvik Kommune. I dag klokken 10 ringede de fra campingpladsen og sagde, at der var fundet en død person i vandkanten. Vi rykkede ud kunne bekræfte, at det var sandt, siger Svarstad, som er vagtleder ved Innlandet Politidistrikt, til Ekstra Bladet.
– Konen har oplyst til os, at det sidste hun så til manden var, da han gik på toilettet fredag aften. Hun har sovet i nat uden at vide, at han ikke kom tilbage, siger vagtlederen til bladet.
Newsbreak.dk har været i kontakt med Udenrigsministeriets Borgerservice. Her var man endnu ikke underrettet om dødfaldet – men har lovet at vende tilbage, når der er nyt i sagen.