Dansk komiker lander kæmpe-job

Den 31-årige komiker skal guide seere og publikum gennem årets Zulu Comedy Galla, som afholdes i Operaen i København og siden sendes på TV 2 Zulu og TV 2 Play

- Med kæmpestor respekt for alt det, som Zulu Comedy Galla er og har været, tager vi lige et nyt skridt i år. Eller et skridt ind i en ny æra. Der bliver ting, som vi holder af og elsker, men det bliver i en ny indpakning og i et farligt tempo, siger Nikolaj Stokholm i en pressemeddelelse om årets comedyfest.
- Med kæmpestor respekt for alt det, som Zulu Comedy Galla er og har været, tager vi lige et nyt skridt i år. Eller et skridt ind i en ny æra. Der bliver ting, som vi holder af og elsker, men det bliver i en ny indpakning og i et farligt tempo, siger Nikolaj Stokholm i en pressemeddelelse om årets comedyfest.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når cremen af dansk comedy bliver hyldet og hædret ved årets Zulu Comedy Galla i starten af september, er det komikeren Nikolaj Stokholm, som står i front for det storstilede show.

Og comedygallaen er kærkommen, lyder det fra Nikolaj Stokholm. For der er mere end nogensinde behov for at slippe gækken løs, siger han i en pressemeddelelse fra TV 2.

- Jeg er jo ikke en komiker, der står på en scene og minder folk om rædslerne ude i verden. Min fornemmeste opgave er at få folk til at glemme alt og bare læne sig tilbage og grine, siger Nikolaj Stokholm og fortsætter:

- Vi har brug for Zulu Comedy Galla mere end nogensinde, fordi vi trænger til et godt grin, og det vil jeg gerne love sker, forsikrer han i pressemeddelelsen.

Den kendte komiker, som selv har optrådt til Zulu Comedy Galla adskillige gange, glæder sig nu til nu selv at skulle præsentere en lang række af sine kolleger for publikum og senere tv-seerne.

To priser

Under showet skal der traditionen tro også uddeles to priser - Talentprisen og et trofæ til Årets Komiker.

En pris, som Nikolaj Stokholm selv har været nomineret til i 2019.

Derudover præsenterer Zulu Comedy Galla tre spirende latterspredere, de såkaldte æsler, som vi skal holde ekstra øje med.

Mens Nikolaj Stokholm bliver vært for selve showet, står Ibi Støving klar på den røde løber og tager temperaturen på alle gæsterne. (Arkivfoto)
Mens Nikolaj Stokholm bliver vært for selve showet, står Ibi Støving klar på den røde løber og tager temperaturen på alle gæsterne. (Arkivfoto)

For første gang

Det er første gang, at Nikolaj Stokholm skal stå i spidsen for showet.

Dermed følger han i fodsporene af en anden Nikolaj, nemlig Lie Kaas, foruden Sidse Babett Knudsen, Rasmus Bjerg og senest Sofie Linde, som tidligere har været værter ved showet.

Et af de sjoveste mennesker

Asger Schønheyder, der er redaktør på TV 2 Zulu, kalder Nikolaj Stokholm et af de sjoveste mennesker, de kender på kanalen.

- Vi ved, han har en kæmpe showmand i maven. Og hvis det rigtigt skal udleves, er det helt klart til gallaen, siger han i pressemeddelelsen.

- Vi synes, han har den humor, det format og ikke mindst den selvironi og løssluppenhed, der skal til for at være den perfekte gallavært, lyder det fra Asger Schønheyder.

Zulu Comedy Galla afholdes i Operaen i København den 2. september, og i år er det muligt at købe billetter til showet.

Og ellers kan det ses på TV 2 Zulu og TV 2 Play søndag den 5. september.

Powered by Labrador CMS