Annonce
Dansk jagtlandskab udnævnt til verdensarv
Parforcejagtlandskaberne i de nordsjællandske skove er kommet på UNESCOs verdensarvsliste over bevaringsværdige naturområder, bygninger og byer.
Indskrivningen fandt sted på UNESCOs Verdensarvakomités kongres i Bonn i Tyskland lørdag eftermiddag, hvor også den sønderjyske brødremenighedsby Christiansfeld kom på listen.
Parforcejagt er en jagtform, hvor byttedyret udmattes, inden det dræbes med en lang dolk. Det var en yndet fritidsfornøjelse for flere danske konger, indtil jagtformen blev forbudt i Danmark i 1777.
Annonce
Med nyudnævnelserne af parforcejagtlandskaberne og Christiansfeld, indtager Danmark i alt otte pladser på UNESCOs verdensarvsliste. Jellingestenene, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Vadehavet, Stevns Klint og Ilulissat Isfjord i Grønland var alle at finde på listen før dagens indskrivninger.
BNB