Dansk IS-kriger krævet fængslet

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet kræver fængsling af mand, som på Facebook poserede med afhuggede hoveder.

En mand med tilknytning til den ekstremt voldelige militante gruppe Islamisk Stat kræves torsdag fængslet in absentia for angiveligt at posere med afhuggede hoveder på Facebook, erfarer Ritzau.

Københavns Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at give nogen oplysninger om sagen, men henviser til, at der snart vil blive udsendt en pressemeddelelse.

I efteråret var det fremme, at en dansk mand i 20’erne fra Ishøj på Facebook poserede på flere billeder, hvor man både så afhuggede hoveder og hovedløse kroppe.

Manden har ifølge Radio24syv i mere end et år opholdt sig i Syrien, hvor han har kæmpet for Islamisk Stat.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS