Dansk forretnings-mand dræbt af flugtbilist

Medie: Dansk mand dræbt i motorcykelulykke i Vietnam

Den danske forretningsmand kom kørende på denne motorcykel. Politifoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det vietnamesiske medie Thanh Nien News, skriver lørdag, at en dansk mand er død af sine kvæstelser efter en trafikulykke i Vietnam natten til lørdag lokal tid.

Det skulle dreje sig om en 51-årig dansk forretningsmand, der natten til lørdag blev kørt ned af en bil på gaden Mai Chi Tho Street. Ifølge det vietnamesiske medie, er der tale om en rød bil, der nu eftersøges af politiet, fordi bilens fører flygtede fra ulykken.

Den danske mand døde af sine kvæstelser lørdag morgen efter at være blevet bragt til Gia Dinh hospitalet.

Borgerservice har endnu ingen oplysninger i sagen.

Powered by Labrador CMS