Dansk Folkeparti rykker blandt unge

Tidligere har de unge ikke haft meget fidus til Pia Kjærsgaard og Dansk Folekparti, men det er nu ved at ændre sig. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Dansk Folkeparti kaprer flere og flere af de unge vælgere.

Dansk Folkeparti har i en årrække haft medvind i de politiske meningsmålinger, men først de seneste år er partiets popularitet steget blandt de unge, skriver metroxpress.

Det bekræfter formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, 21-årige Lucas Hultgren.

»Der er virkelig sket noget med medlemstallet. Vi er steget støt de seneste tre år, men særligt under valget,« forklarer formanden i metroxpress.

Siden februar i år er medlemstallet steget fra 700 til omkring 1.000 medlemmer.

Var ikke smart at være DFér

Lucas Hultgren oplever, at de unge ikke melder sig ind i DFU på grund af Dansk Folkepartis store popularitet, men på grund af politikken.

Metroxpress’ politiske kommentator, Henrik Qvortrup, fortæller, at det er første gang, Dansk Folkeparti har fået fat i den unge målgruppe.

»Der har været en tendens til, at det ikke var smart at være ung og støtte Dansk Folkeparti. Noget kan tyde på, at partiet i et vist omfang har fået det problem løst. Selv om der nok stadig er nogle miljøer, hvor det ikke er populært at sige, at man stemmer DF,« siger han.

BNB

Powered by Labrador CMS