Dansk darling bekræfter skifte: Her skal han spille nu
Brentford-angriberen skifter til Changchun Yatai FC i den bedste kinesiske fodboldrække.
Angriberen Lasse Vibe skal fremover gå på måljagt i kinesisk fodbold.
Den 30-årige fodboldspiller skifter fra engelske Brentford til Changchun Yatai FC i den bedste kinesiske fodboldrække.
– Meget glad for at have skrevet under med Changchun Yatai FC. Jeg vil gerne takke alle i klubben for den varme velkomst, og jeg ser frem til at arbejde sammen med jer, så vi kan forbedre os hver dag og opnå store resultater, skriver Lasse Vibe på Twitter.
Very happy and proud to have signed for Changchun Yatai FC. I want to thank everyone in the club for the warm welcome and I look forward to work hard with you so that together we can improve every day and achieve great results.
— Lasse Vibe (@LasseVibe) February 10, 2018
Thank you @markobenes 🙏🏻🤙🏻 pic.twitter.com/yzGKj3Kk0b
Danskeren har de seneste to måneder scoret syv mål for Brentford i den næstbedste engelske fodboldrække.
Vibe kom til Brentford i sommeren 2015, efter at han i IFK Göteborg havde skudt sig til tops på topscorerlisten i Sverige.
Allerede dengang var der interesse fra Kina, men angriberen valgte at skifte til engelsk fodbold.
Lasse Vibe er noteret for 11 kampe for det danske landshold. Vibe var ikke på banen i VM-kvalifikationen, men han fik et kvarter som indskifter i en venskabskamp mod Tyskland sidste år. Den sluttede 1-1.
Vibe hører sandsynligvis til blandt boblerne på landstræner Åge Hareide kandidatliste til sommerens VM i Rusland.
Tidligere i karrieren spillede Lasse Vibe for blandt andre AGF og Sønderjyske.