Dansemus scorer teenage-stjerne
Jenna Bagge er spottet kysse med unge Albert Rosin Harson, som hun har danset med i 'Vild med dans'
33-årige Jenna Bagge og 19-årige Albert Rosin Harson dansede sammen i 'Vild med dans' i efteråret 2020.
Og nu er de også blevet set kysse på en ferie i den sydfranske by Nice. Det afslører SE og HØR, som bringer billeder af parret.
På det ene billede kan man se danseren og skuespilleren kysse på en liggestol på en strand.
Ifølge SE og HØR "blev der udvekslet flere kys og puffet, ligesom der blev puttet og hygget" på ferien.
"Mere et bror og søster-forhold"
Danseparret har ellers benægtet, at der skulle være flirt eller romantik mellem dem.
Faktisk har den 14 år yngre Albert Rosin Harson beskrevet deres forhold som mere et bror og søster-forhold.
- Jeg vil ikke sige, at der er flirt i luften, men der er god kemi i luften. Så ikke noget der, men vi har det sindssygt sjovt sammen, og vi er glade for hinanden, men jeg tror det er mere et bror og søster-forhold, end det er en flirt, har han udtalt til Realityportalen.
Og parret har da heller ikke bekræftet romancen over for SE og HØR.