Danmarks olietidsalder varer længere
Vi laver i den danske olietidsalder. Og det kommer vi til at gøre i lidt flere år end ventet
Siden den danske olieproduktion toppede i midten af sidste årti, har spekulationen gået på, hvornår vi ikke længere vil være selvforsynet med sort guld i Danmark. Seneste skøn lød på 2019 for olie og 2021 for, men i en ny rapport forlænger Energistyrelsen nu den deadline 2021 og 2023.
Og ikke nok med det. Hvis olieverdens geologer og ingeniører formår styrke såvel efterforskning som udvinding, kan Danmark være selvforsynende med olie og gas i langt længere tid:
»Hvis de mulige efterforskningsressourcer i form af potentielle nye fund og skønnede ressourcer fra forbedret teknologi medregnes, forventes Danmark at kunne være nettoeksportør af både olie og gas til efter 2035,« skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
At vi i Danmark er selvforsynede med olie og gas, er et relavivt ungt fænomen. Da oliekrisen ramte Danmark i starten af 70erne, var den ganske olieproduktion stort set ikke eksisterende. Det ændrede sig dog hastigt op gennem 80erne, og da vores forbrug af olie samtidigt faldt, blev Danmark selvforsynende i midten af 90erne.