Danmarks IT-sikkerhed stadig ikke god nok
IT-sikkerheden forvaltes ikke godt nok
»Der er masser af forbedringsmuligheder – gå nu i gang med det, hvis I vil beskytte jer!«
Thomas Lund-Sørensen, som er chef for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, hæver pegefingeren efter at have set på, hvordan IT-sikkerheden forvaltes hos ministerierne, nogle af kommunerne og nogle af de særligt vigtige danske virksomheder som DONG og KMD, som centeret gennem et net af sensorer overvåger internettrafikken hos.
»Vi har set på almindelige trusler, som kan imødegåes med standardpraksis og sund IT-sikkerhedspolitik. Til vores meget store overraskelse foregår der stadig en masse aktivitet, som kan forhindres på den måde, så der er virkeligt stadig noget at gøre. Derfor har vi også hen over foråret og sommeren gennemgået resultaterne med alle og påpeget, hvad der bør ske, for man kan virkelig opnå et meget fornuftigt beskyttelsesniveau, hvis man blot følger de gængse standarder,« siger Thomas Lund-Sørensen til Berlingske.
Gør det sværere for hackerne
Det er første gang, at CFCS systematisk analyserer de indsamlede data. Det sker forud for, at sensornettet snart udskiftes med nyt materiel, som er egenudviklet og dermed bedre skal kunne tackle de avancerede trusler, som også rammer de offentlige myndigheder og de vigtige virksomheder – typisk angreb fra andre stater eller velorganiserede kriminelle.
»Det er vores indtryk, at resultatet af undersøgelsen giver et meget godt billede af, hvordan sikkerhedstilstanden generelt er i Danmark. Og der er store forbedringsmuligheder. Forsøgene på »exploits« (hackersoftware, som forsøger at udnytte sikkerhedshuller i anden software, red.) og malware (spion- og hackerprogrammer, red.), som rent faktisk er kommet ind, er simpelt hen for høje, og det skal man forsøge at gøre noget ved. Det vil ikke forhindre, at angrebsforsøgene finder sted, men det vil gøre det rigtigt meget vanskeligere for angriberne,« siger Thomas Lund-Sørensen.
I gennemsnit har CFCS målt 14 forsøg på »exploits« og 17 malwareinfektioner i sit net hver uge.
To ministerier er særligt udsatte for avancerede angreb
Disse relativt simple angreb er ikke målrettet bestemte ministerier eller virksomheder.
»De rammer typisk bredt og handler typisk om at kunne udnytte netværket til kriminel aktivitet. De avancerede angreb begynder derimod at blive målrettet. Myndigheder med strategiske informationer – Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet – er særligt hyppige mål for målrettede angreb men har så også gjort foranstaltninger, som gør, at man er relativt godt beskyttet,« understreger CFCS-chefen.
Et af centerets råd – uanset om man er myndighed, virksomhed eller privat dansker – er altid at holde softwaren på computeren opdateret til nyeste udgave, herunder antivirussoftwaren.
Såvidt muligt bør så få som muligt bruge deres arbejdscomputer (eller hjemmecomputer) som administrator. Hvis man ikke er administrator, kan man nemlig ikke installere ny software, og på den måde kan heller ikke hackerne komme til, sådan som det faktisk er sket i nogle tilfælde.
TOR-trafik i søgelyset
Endelig kan Center for Cybersikkerhed se af de indsamlede data, at mange netværk kobler sig på det såkaldte TOR-net. Det er oprindelig udtænkt for at kunne slippe uden om den overvågning, som finder sted på Internet, men betragtes af mange IT-eksperter og efterretningstjenester som kriminelles foretrukne måde at kommunikere på. CFCS understreger dog, at TOR-trafikken »ikke nødvendigvis [er] en sikkerhedsrisiko«, men at også malwareprogrammer benytter sig af TOR for ikke at blive opdaget.
Center for Cybersikkerhed håndterede i 2014 i alt 585 cybersikkerhedshændelser og er i 2015 blevet udvidet med tre nye enheder, som skal udvide indsatsen mod truslerne, sikre de væsentlige systemer bedre og indsamle viden og erfaringer fra alvorlige sikkehredshændelser, fremgår det af årsberetningen, som kom tidligere på måneden.