Danmark vil genoptage afrikaneres asylsager
Efter at have gransket forholdene i Eritrea, vil Udlændingestyrelsen nu genoptage asylsøgeres sager.
Udlændingestyrelsen vil nu genoptage de mange asylsager fra det østafrikanske land Eritrea. Det sker, efter at styrelsen i august har været på en såkaldt “fact finding mission” til landet.
Missionen kom i stand, efter at der pludselig kom flere hundrede asylsøgere til Danmark fra Eritrea hver måned hen over sensommeren.
Indtil videre har flere end 2200 personer fra Eritrea søgt asyl i Danmark i år. En gevaldig stigning i forhold til de 98, der kom til landet sidste år.
På baggrund af undersøgelsen vil de danske myndigheder nu igen tage kontakt til asylsøgerne fra Eritrea for blandt andet – som det hedder – “at afklare ansøgernes nationalitet”.
“På baggrund af rapporten fra primo december 2014 har Udlændingestyrelsen oplyst, at styrelsen forventer at gennemføre fornyede samtaler med asylansøgere fra Eritrea, hvor styrelsen på baggrund af oplysninger indhentet i bl.a. Eritrea vil afklare ansøgernes nationalitet”, hedder det i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.
“Endvidere vil ansøgerne blive spurgt yderligere om deres asylmotiver”, står der videre i rapporten, der har sat behandlingen af asylansøgningerne i bero, mens den er blevet udarbejdet.
Det sker på baggrund af, at rapporten fra Udlændingestyrelsen fastslår, at det ikke i sig selv er forbundet med fare at flygte ud af Eritrea, som man ellers hidtil har antaget.
Desuden giver oplysningerne i rapporten grundlag for at se på, om der skal fastlægges en “ny praksis i Flygtningenævnet”.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) erklærer sig tilfreds med rapporten, men hun understreger samtidig, at hun ikke kan blande sig i sagsbehandlingen.
– Rapporten giver ny og relevant viden om asylsituationen i forhold til Eritrea. Rapporten underbygger, at der var behov for opdaterede oplysninger, og at det var rigtigt af Udlændingestyrelsen at iværksætte en fact finding mission, siger hun.
– Som bekendt har jeg som justitsminister ikke kompetence til at afgøre konkrete asylsager. Her gælder der et armslængdeprincip. Det vil derfor i sidste ende være Flygtningenævnet, som skal fastlægge betydningen af de nye oplysninger om Eritrea i forhold til konkrete asylsager, siger justitsministeren.
/ritzau/