Danmark vågner op til spejlglatte veje – og en spærret motorvej

Der er rigtig glatte veje i store dele af Danmark.

Der er glatte veje over det meste af landet. Se hvor det er værst på næste billede. ArkivFoto: Henning Bagger/Scanpix
Der er glatte veje over det meste af landet. Se hvor det er værst på næste billede. ArkivFoto: Henning Bagger/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering: Vejen er nu igen ryddet og farbar.

Opdatering:

Opdatering: Et spor er nu farbart på Nordjyske Motorvej.

Flere steder i landet meldes der om spejlglatte veje fredag morgen (se kortet i galleriet).

Flere politikredse har tweetet ud om de glatte veje hele natten.

Morgenen har været fyldt med advarsler fra Vejdirektoratet om de glatte veje og efterhånden som den tidligere morgen har skredet frem er der så småt også begyndt at blive meldt om uheld rundt omkring.

Gårsdagens mange uheld, 10 af slagsen, indikerer også, at vi nu er nået ind i en tid, hvor man skal starte bilen tidligere end sædvanligt for at nå frem i tide.

I Nordjylland vil E45, Nordjyske Motorvej, være spærret fra klokken 06.25 og frem på grund af et uheld. Afspærringen vil blive effektueret i sydgående retning fra Aalborg mod Hobro mellem 33 Haverslev og 34 Hobro N.

– Der er spærret og vi har vildt travlt. Vi har rigtig mange uheld lige nu. Og det er på grund af de glatte veje, siger Per Vagn Nielsen, vagtchef hos Nordjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Vagtchefen fortæller heldigvis, at der ikke er alvorligt tilskadekomne.

Det er ingen tidshorisont for åbning af motorvejen.

Også i Midt- og Vestjyllands Politikreds er der fredag morgen en del uheld på grund af det glatte føre.

 

Powered by Labrador CMS