Danmark slår Italien ved ishockey-VM

Danmarks ishockeylandshold spiller i dag sidste gruppekamp mod Italien.

Det danske landshold kan ikke nå kvartfinalerne. Arkivfoto: Jan Korsgaard/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Overtalsspillet vakte bekymring allerede inden afrejsen til VM, og efter seks gruppekampe har det danske ishockeylandshold fortsat ikke fået det til at fungere.

Den manglende farlighed i powerplay var søndag medvirkende til, at Danmark tabte 2-4 til Sverige på trods af masser af minutter med overtal på isen.

Ved stillingen 1-0 til Sverige havde danskerne ovenikøbet mere end et minut med to spillere i overtal, men rigtig farligt blev det aldrig.

– Vi var overhovedet ikke effektive, og vi havde jo knap nok et skud, da vi var fem mod tre. Det var der, vi måske kunne have vendt kampen til vores fordel, men vi formåede ikke at gøre det.Det er nok den store forskel: De scorede på deres chancer og i deres powerplay, sagde Nichlas Hardt.

Mandag eftermiddag skal danskerne så forsøge at råde bod på det ærgerlige nederlag. I Köln møder det danske landshold Italiens ditto i kampen, der runder gruppen af.

Kampen starter klokken 16.15, og du kan følge med i live-opdateringer her under fra klokken 15.45. Det bliver samtidig legenden Morten Greens sidste kamp.

Live:

Powered by Labrador CMS