Danmark rykker Tyrkiet igen-igen i Hedegaard-sag

Den efterhånden langstrakte sag om Tyrkiets løsladelse af den formodede gerningsmand bag attentatet på Lars Hedegaard trækker fortsat ud.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) brugte et møde med sin tyrkiske kollega Mevlüt Çavusoglu i Bruxelles tirsdag til at rykke igen, men en afklaring lader stadig vente på sig, skriver Berlingske.

»Jeg har endnu en gang bedt min tyrkiske kollega om at prøve at skaffe de oplysninger, som justitsministeren også har bedt om at få. Nemlig om præcis hvornår denne her formodede gerningsmand er blevet løsladt og hvorfor, så vi kan få lukket den del af sagen og koncentrere os om at få pågrebet den formodede gerningsmand. Det har min kollega lovet at se, hvad han kan gøre ved,« siger Martin Lidegaard til Berlingske tirsdag aften efter Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles.

Justitsministeriet sendte en rykker 20. oktober, men mangler altså fortsat svar i sagen, der har skadet forholdet mellem Danmark og Tyrkiet. Det er blandt andet retsakterne, som Danmark gerne vil have som dokumentation, og Martin Lidegaard er ikke i tvivl om, at Tyrkiet tager sagen alvorligt.

»Det er en sag, som hører hjemme i Justitsministeriet nede i Tyrkiet og i Justitsministeriet hos os, og vi (udenrigsministrene, red.) er kun på banen, fordi det har påvirket vores bilaterale forhold. Jeg tror, at begge udenrigsministre har et stort ønske om at få de her informationer frem, så vi kan koncentrere os om de udfordringer, vi har til fælles,« siger han.

Her tænker udenrigsministeren først og fremmest på kampen mod Islamisk Stat, hvor Tyrkiet spiller en helt central rolle som et vigtigt Nato-land med grænser til både Syrien og Irak.

»Vi havde en lang samtale, også om Tyrkiets rolle i bekæmpelsen af ISIL (Islamisk Stat, red.), men den var fortrolig,« siger udenrigsministeren.

Martin Lidegaard fik på Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles dog ikke mulighed for at vende sagen med EUs nye udenrigschef, Federica Mogherini, som kun kort besøgte mødet.

»Der er ingen tvivl om, at Tyrkiet tager denne her sag særdeles alvorligt, og det gør min kollega også. At Tyrkiet ikke skulle tage sagen alvorligt, har ikke noget på sig. Det gør indtryk på dem, at sagen er rejst både i EU og i Europarådet.«

Tyrkiets mulige optagelse i EU har i forvejen lange udsigter, og andre sager som de territoriale uenigheder mellem Grækenland, Cypern og Tyrkiet spiller en væsentligt større rolle for EU. Men Lidegaard mener, at det skal ses i et større billede.

»Vi har påpeget, at det ikke tæller til den gode side. Vores melding går ind i et større billede om forholdene i Tyrkiet, herunder for medierne og politiske fanger. Sagen fylder naturligt meget i Danmark, fordi der er tale om en formodet mand, der har forsøgt at begå et drab på Lars Hedegaard, og derfor tager vi sagen så alvorligt,« Martin Lidegaard og fortsætter:

»Men det er klart, at normalt tager man ikke bilaterale sager op i EU-sammenhæng, for så kunne EU ikke lave andet. Så normalt tillægges den type sager ikke så stor vægt i EU, men selvfølgelig skal den indgå der, hvor den er relevant, og den er relevant, når man kigger på de generelle retsforhold i Tyrkiet.«