Danmark ryger til bunds på humbugliste

Danske direktører og bestyrelser er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på svindel og korruption i egne rækker. Så klar er meldingen fra partner i KPMG 2014 Tormod Tingstad, der leder revisionshusets efterforskningsafdeling. Det skriver Berlingske Business.

For mens svindelanklagerne kastes ud og hives ind i OW Bunker, er Danmark på vej mod bunden af Transparency Internationals liste over lande, der aktivt håndhæver reglerne i kampen mod korruption. Danmark befinder sig i den allernederste gruppe af lande sammen med størstedelen af Østeuropa, Rusland, Mexico og Brasilien. Svindel og korruption er to forskellige ting, men spørger man Tormod Tingstad, er Danmarks dårlige placering et symptom på en større tendens.

»Da jeg kom til Danmark, blev jeg meget overrasket over, hvor lidt fokus der er på svindel, korruption og andre strafbare forhold i relation til økonomisk kriminalitet. Danske virksomheder er yderst gode til at lave CSR- og bæredygtighedsrapporter, men jeg mener, at det fundamentalt er noget andet. CSR er et tilvalg, der handler om at være en god og ansvarlig virksomhed, mens det andet omhandler de juridiske og interne regler, man skal overholde,« siger Tormod Tingstad.

Danmark ligger øverst på listen over de mindst korrupte lande, og det giver den nærliggende tanke, at der ikke er korruption at forfølge. Men det argument holder ikke, siger Knut Gotfredsen, der er formand for Transparency International i Danmark.

»Jeg synes, det er pinligt, at vi som nation ligger så langt nede på listen. Nok er vi ikke et særligt korrupt land, men når man ser på Schweiz, Tyskland og Finland, ligger de meget bedre på listen – og så meget mere korrupte er de altså heller ikke,« siger Knut Gotfredsen.

Tormod Tingstad er enig. Og nordmanden ved, hvad han taler om. Indtil for nylig stod han nemlig midt i Nordens måske største korruptionsskandale nogensinde. Den tog sin begyndelse i Nordafrika i 2011 og rystede norsk erhvervsliv i sin grundvold.

Efter nedskydningen af et passagerfly over den britiske by Lockerbie blev Libyens leder, Muammar Gaddafi, i høj grad holdt uden for verdenshandlen. Men i begyndelsen af det nye årtusinde begyndte verdens stormagter at bløde op over for den olierige diktator.

Flere nordiske selskaber så muligheder for at lave forretninger i Libyen. Heriblandt Yara International. En norsk gødningsproducent, der er en uafhængig del af Norsk Hydro.

Tormod Tingstad havde arbejdet i Hydrokoncernen siden 1999, og den advokatuddannede nordmand steg i graderne. I 2009 blev han chief compliance officer – ledelsesmedlemmet, der skal sørge for, at alle regler og love bliver overholdt. Det blev de bare ikke i Yara.

I 2008 foretog Yara en stor investering i Libyen. Det skete blandt andet i samarbejde med Libyan Investment Authority, der blev styret af Muammar Gaddafis søn, Saif Gaddafi.

Fonden administrerede flere end 40 milliarder dollar, men pengene forsvandt ud og ind af fonden i et rasende tempo.

Generelt er Libyen et meget beskidt sted at lave forretning, og Yara holder sig uden for det fordækte spil. Det norske bagmandspoliti mener, at Yara indgik en aftale om at betale fem millioner dollar til sønnen af Libyens daværende olieminister, og at betalingen skulle være foregået gennem Yaras forretning i Schweiz forklædt som overpris på en almindelig ammoniakleverance.

I 2011 ransagede det norske bagmandspoliti Yaras hovedkontorer i Norge, og så rullede sagen i medierne.

»Sagen optog mig dagligt i to-tre år. Jeg lavede faktisk stort set ikke andet. Det var en sag, hvor der blev rejst sigtelse i Norge, Schweiz og andre lande, og FBI har været inde over. Fire tidligere Yara-direktører må møde i retten i januar, tiltalt for grov korruption.«

I Danmark har vi været relativt forskånede for svindelsager, kartelsager og korruption.

Sagen om Nordisk Fjer er blevet et skoleeksempel på rent bedrag, men svindelsagerne i IT Factory og Gate Gourmet samt kartelsagen mellem SAS og Maersk Air minder os alligevel om, at vi nok er forskånede, men ikke immune.

Belært at skandalen i Yara, mener Tormod Tingstad, at det er bidende nødvendigt for danske selskaber, at man har gjort sit for at sikre sig mod lignende sager. At man har etableret og kommunikeret et værn mod svindel og korruption, så medarbejderne selv i de fjerneste dele af selskabet kan handle.

»Konsekvensen af ikke at have et beredskab og en politik er, at virksomheder risikerer at blive jaget rundt af medierne og af politiet. Det kan have store konsekvenser og sætte hele selskabet på hold for kortere eller længere perioder. Mens man efterforskes, er det svært at indgå store kontrakter og drive almindelig forretning, og ledelsen skal bruge meget tid på det. Det koster tilmed betydelige økonomiske ressourcer at være under undersøgelse af offentlige myndigheder,« siger Tormod Tingstad.

I Yaras tilfælde kostede det ikke kun interne ressourcer at have cheferne på anklagebænken og politiet rendende i hovedkvarteret.

I begyndelsen af januar gik Yara med til at betale en rekordstor bøde på 270 millioner norske kroner. Yara har erkendt, at man har givet bestikkelse ikke kun i Libyen, men også i Indien og Rusland.

En intern granskning har opgjort, at der er foregået »uacceptable kompensationsbetalinger« for over 100 millioner kroner. Selskabets tidligere koncernchef, Thorleif Enger, er sigtet for grov korruption, og det er tre af Yaras andre topledere også. Det skete i Norge, der ifølge Tormod Tingstad har flere af den type sager, men som også har en stærkere kultur for at forfølge dem.

»I Norge finder du til enhver tid mange sager om økonomisk kriminalitet i medierne og under efterforskning. Det er bare at søge i de norske medier. I Norge er der et helt andet klima og et ganske andet fokus på økonomisk kriminalitet, men jeg vil ikke fremhæve Norge som noget pragteksemplar,« siger han og kommer med en endegyldig opfordring til, at danske erhvervsledere må acceptere, at der muligvis er brodne kar i deres rækker.

»Danske virksomheder må hæve bevidsthedsniveauet hos direktion og bestyrelse. De må få forståelsen af, at det her er et reelt problem. Og ledelsen har et ansvar for at erkende og håndtere udfordringen.«.