Danmark går med i amerikansk koalition

Udenrigsminister Martin Lidegaard siger ‘ja tak’ til invitationen fra USA om at være med i kernekoalitionen. Foto: Luca Bruno/AP
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske udenrigsminister slutter Danmark til USA-ledet koalition mod Islamisk Stat.

Danmark har sagt ja til at deltage i en såkaldt “kernekoalition” i kampen mod Islamisk Stat i Irak.

Det oplyser udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i et interview med DR efter et møde med den amerikanske udenrigsminister John Kerry fredag.

Kerry har ifølge Reuters anmodet om, at Danmark og otte andre Nato-lande går med i koalitionen.

– Det har vi sagt ja til her på et hasteindkaldt møde i morges. Og vi er jo allerede aktive. Det er heldigvis et enigt folketing, der har sagt ja til at deltage med et transportfly med nødhjælp og våben, siger udenrigsminister Martin Lidegaard til DR.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS