Danmark forbyder 14 nye invasive arter

En ny plan skal fuldstændig udrydde 14 nye invasive arter i Danmark. Husejere kan risikerer derfor at betale for, at kommunernes ansatte bekæmper bjørneklo på privat grund, hvis husejeren ikke har fulgt kommunens påbud.

Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets handlingsplan mod 14 invasive arter. Planen trådte i kraft 1. juli og omfatter 12 planter samt 2 dyr, som er fremmede arter i Danmark.

De omfattes af et handelsforbud for kæmpebjørneklo, galizisk sumpkrebs og bisamrotten og de andre invasive arter.

Kommunerne bruger 18,5 millioner kroner årligt på at udrydde kæmpebjørneklo, oplyser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

– Derfor glæder det mig, at vi nu ændrer loven, så det bliver en mulighed for alle kommuner at bekæmpe kæmpebjørneklo på privat grund på borgernes regning, hvis lodsejere ikke efterkommer kommunens påbud, siger han.

Nye invasive arter blev indleveret i stor stil

Det er ikke første gang, at danskerne er blevet tvunget til at forholde sig til invasive arter i Danmark. I efteråret 2016 blev det gjort ulovligt at holde, avle eller handle med 37 forskellige dyre- og plantearter i EU, der dengang var blandt de nye invasive arter, der blev sat fokus på.

Galleri: Se billeder af de dengang nye invasive arter.

12 af de dengang nye invasive arter fandtes i Danmark, og siden de blev gjort ulovlige, begyndte danskerne at aflevere deres husdyr til de institutioner og foreninger, som Miljøstyrelsen havde lavet aftaler med. De skulle sikre, at dyrene blev opbevaret forsvarligt, indtil de dør en naturlig død.

• Borgere skiller sig af med tusindvis af ulovlige husdyr
• Advarsel: Denne plante kan dræbe den danske natur

Efter, at det blev gjort ulovligt, at holde, avle eller handle med de dengang nye invasive arter, indleverede borgere 300 terrapin sumpskildpadder, 38.000 signalkrebs og fire muntjakker (en slags hjort) til myndighederne.

Helene Nyegaard Hvid, som er biolog i Miljøstyrelsen, vurderede i februar, at antallet af de afleverede dyrearter var tilfredsstillende.

– Det er et fint resultat, når man tænker på, at dyrene i værste fald kunne være sat ud i naturen, hvor de kan gøre stor skade, sagde hun til Ritzau.

– Det er meget vigtigt, at folk aldrig sætter deres kæledyr ud i naturen, men kommer af med dem på en ansvarlig måde, hvis de ikke kan have dem mere, fortsatte Helene Nyegaard Hvid.

Planen blev revideret

Siden da har Miljø- og Fødevareministeriet altså revideret planen fra 2008 om invasive arter og er dermed kommet frem til en liste på 14 udvalgte og dermed nye invasive arter. De nye invasive arter kan overføre sygdomme til mennesker og give udgifter med tab af afgrøder eller ødelægge samfundets infrastruktur.

I 2014 enedes EU-landene om at bekæmpe arter, som er problematiske i flere lande. Derfor må arterne på EU’s dødsliste ikke handles og skal udryddes. Men Danmark gør en særlig indsats mod visse arter, påpeger Esben Lunde Larsen.

– Der er peget på 14 arter, som er problematiske i Danmark, som jeg ønsker et handelsforbud imod for at sikre, at den store indsats, vi lægger i at bekæmpe eksempelvis rynket rose i naturen, ikke undermineres af, at man samtidig kan købe dem i planteskoler. Det er sund fornuft, siger ministeren om listen over de nye invasive arter.

Danskerne kan indberette invasive arter på portalen www.invasive-arter.dk. Så kan myndighederne tegne et danmarkskort over invasive arter.

/ritzau/