Danmark er ramt af dødelig sygdom: Stigning på 100% – på en uge
Fra uge to til tre er tilfældene steget til det dobbelte.
En stigning på 100 procent. Det lyder godt, hvis der er tale om det antal kroner, man får i lønposen.
Når det omvendt er registrerede tilfælde af sygdom, er det knapt så spændende.
Ikke desto mindre er det netop tilfældet, hvis man taler om stigningen af positive influenzaprøver – uge to i forhold til uge tre.
Det oplyser Statens Serum Institut.
Og taget i betragtning, det formodes, der årligt dør omkring 1000 personer af den almindelige influenza, ja, så er det næppe noget, det hører under kategorien ‘gode nyheder’.
I uge tre blev der nemlig registreret en stor stigning i antal af prøver, der var positive for influenza.
Ifølge MiBa blev i alt 1.557 personer testet for influenza i uge tre, heraf var 104 positive for influenza A og 308 positive for influenza B.
Det er næsten dobbelt så mange positive prøver som i ugen før.
Endvidere steg positivprocenten fra 16 procent i uge to til 26 procent i uge tre. Forekomsten af positive prøver var højest hos personer ≥65 år.
Influenzaaktiviteten i samfundet målt ud fra andelen af patienter, der kontaktede egen læge eller lægevagt med influenzalignende symptomer var stadig lav.
Vaccine hjælper ikke
Influenza B/Yamagata er det dominerende virus, men der er også cirkulation af influenza A(H3N2), og de seneste par uger er der set en relativ stigning i antallet af subtypede influenza A(H1N1pdm09).
Denne sæsons influenzavaccine beskytter ikke imod influenza B/Yamagata. (Se overvågningsdata HER).
Laboratoriepåvist influenza A og influenza B samt procent med påvist influenza blandt testede personer.
19 personer indlagt
Siden uge 40 2017 er der blevet påvist influenza hos i alt 487 personer indlagt på hospital, heraf har 171 fået påvist influenza A og 319 influenza B.
Af disse patienter har i alt 19 patienter været indlagt på intensivafdeling, heraf seks patienter med influenza A og 13 patienter med influenza B. (Se overvågningsdata over alvorlig influenza HER).
Patienter med påvist influenza indlagt på hospital i denne sæson sammenholdt med de fem forrige sæsoner.
Stigning i hele Europa
I Europa ses der fortsat stigende influenzaaktivitet og både influenza A og B cirkulerer i forskellige mønstre landene imellem. I sentinelprøver fra Europa er der fortrinsvist påvist influenza B/Yamagata.
Blandt de sentinelprøver hvor der er påvist influenza A er der flest af typen H1N1pdm09 i forhold til H3N2.
Andre luftvejsvirus
I uge tre steg antallet af personer der fik påvist infektion med RS-virus til 159 og positivprocenten steg fra 15 procent i uge 2 til 19 procent i uge tre, hvilket tyder på at RS-sæsonen er godt i gang. (Se overvågning af andre luftvejsinfektioner her).
Hvis du vil vide mere om, hvordan overvågningen af influenza foregår, kan du se følgende film produceret af Statens Serum Institut:
Epidemiologiske overvågning af influenza.
Laboratorieovervågning af influenza