Danmark-Albanien gav Kanal 5 den bedste dag nogensinde

Foto: Claus Bech/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Landsholdet er stadig en seermagnet – også på Kanal 5.

Med en kommerciel seerandel på 32,8 procent blandt de 15-50 årige fik Kanal 5 sin bedste dag nogensinde, da fodboldlandsholdet i fredags mødte Albanien i Parken i København.

Med rekorden var Kanal 5 samtidig den største kommercielle kanal i fredags hos de 15-50 årige. Da flest så med, var der i alt 984.000 seere over 3 år til landskampen.

Hos Discovery Networks Denmark er tilfredsheden stor oven på det flotte resultat. Programdirektør Maiken Wexø siger:

– Vi er glade for endnu engang at kunne bevise, at Kanal 5 også kan skabe store fælleskaber. Selv om alle havde håbet på et bedre resultat af kampen, var det en stor oplevelse, som vi er glade for at kunne levere til danskerne. Vi ser selvfølgelig også frem til kampen på Kanal 5 i aften, hvor Armenien meget gerne skal besejres.

Landsholdets kamp vises også på Kanal 5 i aften

Det er også på Kanal 5, at man i aften kan se landholdets vigtige kamp ude mod Armenien. Klokken 17.00 starter optaktsprogrammet, mens selve kampen starter kl. 18.00.

Powered by Labrador CMS