Danish Crown vil fyre 280 ansatte

Arkivfoto: LISELOTTE SABROE/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Danish Crown fyrer 280 medarbejdere på slagteriet i Ringsted, oplyser slagterigiganten.

Det skyldes »flere års faldende produktion af slagtesvin i Danmark«, lyder begrundelsen. Derfor er Danish Crown nu nødt til at »tilpasse slagtekapaciteten i de danske svineslagterier«.

Der er lagt op til, at kapaciteten på slagteriet i Ringsted skæres ned med cirka 15.000 slagtesvin om ugen, og det kommer til at berøre omkring 280 medarbejdere. Nedskæringen vil ske hen over sommeren 2015.

Kan ikke retfærdiggøres

»Vi har igennem længere tid kørt slagtesvin på tværs af landet for at fylde kapaciteten på slagteriet i Ringsted, og det er ikke nogen fornuftig løsning. På Sjælland produceres der i dag ikke et antal slagtesvin, som kan retfærdiggøre et slagteri af den størrelse,« siger produktionsdirektør i Danish Crown Søren F. Eriksen.

Skulle produktionen af slagtesvin igen stige på Sjælland, åbner Danish Crown for at øge kapaciteten på slagteriet igen.

BNB

Powered by Labrador CMS