Dan Rachlin under kniven: Derfor gjorde jeg det
Dan Rachlin har fået fjernet sine tunge øjenlåg.
Tv-værten og radio-personligheden Dan Rachlin var træt af at gå rundt med tunge øjenlåg, så nu har han lagt sig under kniven.
Det krævede et længere tilløb, men nu har radiopersonligheden og den tidligere dj Dan Rachlin lagt sig under kirurgens kniv for at få opereret sine slappe øjenlåg.
Det skriver tv-personligheden selv i et indlæg på sin blog, danrachlin.dk.
– Når man af og til optræder på tv, de sociale medier og blandt andre mennesker er jeg nok lidt mere tilbøjelig til at være forfængelig, skriver Dan Rachlin blandt andet i sit blogindlæg, hvor han også lægger vægt på, at han gerne vil være åben om sin operation, fordi han synes, det er patetisk, når folk forsøger at skjule kosmetiske indgreb.
Tidligere har Dan Rachlin fået foretaget en hårtransplantation.
I indlægget skriver han desuden, at han af flere personer er blevet spurgt, om han valgte at få foretaget indgrebet, fordi han ikke ville være sin alder bekendt.
– Jo, det vil jeg netop, men overskydende hud omkring øjnene har ikke så meget med at være sin alder bekendt. Jeg gider blot ikke se træt ud, skriver 52-årige Dan Rachlin desuden til indlægget, hvor han også har tilføjet et billede af sig selv før og efter operationen.
Læs Dan Rachlins fulde blogindlæg HER.
/ritzau/FOKUS