Dalai Lama: Ikke nødvendigt med efterfølger

– Lægerne siger, at jeg kan blive 100 år, men i mine drømme vil jeg først dø som 113-årig, siger Dalai Lama.

Dalai Lama mener, at tibetanerne kan klare sig uden et åndeligt overhoved, når han selv går bort.

Det siger han i et interview med den tyske avis Die Welt am Sonntag.

– Vi har haft en Dalai Lama i næsten fem århundreder. Den 14. Dalai Lama er nu vældig populær. Lad os afslutte med en populær Dalai Lama, siger den 79-årige buddhistmunk.

– Dersom der dukker en svag Dalai Lama op, vil det bringe skam over Dalai Lama, pointerer han.

– Den tibetanske buddhisme er ikke afhængig af enkeltpersoner. Vi har en virkelig god organisatorisk struktur med godt uddannede munke og skriftlærde, siger Dalai Lama – eller Tenzin Gyatso, som altså er den 14. Dalai Lama i rækken.

Tenzin Gyatso blev udpeget som en genfødt 13. Dalai Lama, da han kun var to år gammel. Han blev indsat som Tibets statsoverhoved i 1950. Året efter blev området invaderet af Kina.

I 1959 flygtede Tenzin Gyatso til Indien efter et mislykket oprør mod det kinesiske styre. 30 år senere blev han tildelt Nobels fredspris.

Han tror på, at han engang vil være i stand til at vende tilbage til Tibet.

– Det er jeg sikker på. Kina kan ikke isolere sig selv. De må følge den globale trend mod et demokratisk samfund, siger han til den tyske avis.

– Lægerne siger, at jeg kan blive 100 år, men i mine drømme vil jeg først dø som 113-årig, siger han i interviewet.

Kina, som anklager Dalai Lama for at drive en skjult kampagne for Tibets uafhængighed, bruger dets stadig voksende økonomiske og politiske indflydelse til at lægge pres på regeringer verden over for at få dem til at begrænse deres kontakt med tibetanernes åndelige leder.

Sydafrika nægtede for nylig at give visum til Dalai Lama, da han ville deltage i et møde med andre vindere af Nobels fredspris i Cape Town i oktober.

I Norge udløste det en stor debat, da regeringen valgte ikke at møde Dalai Lama, da han besøgte landet i maj.

/ritzau/NTB