Dagens vejr består af torden og køleskabstemperaturer
Det bliver ifølge vagtchefen ved DMI en ganske pæn dag. Det er dog 'ugler i mosen'.
Efteråret er så småt ved at lægge sig ind over landet.
Mange vil måske påstå, at det har gjort det de sidste måneder også, men nu skulle det være ganske vist.
– Dagen starter pænt med solskin, når vagtchef Klaus Larsen ved Danmarks Meteorologiske Institut netop at sige, inden han fortsætter:
– Men der ugler i mosen.
Og uglerne i mosen kommer i form af vand: ‘De obligatoriske byger’, som Klaus Larsen udtrykker det.
Men det er ikke kun bygerne, vi kan se frem til – de kan også indeholde torden.
– Det bliver dog hovedsageligt i Jylland, siger Klaus Larsen.
Vinden blive svag til jævn fra sydvest og syd og temperaturerne når op på de 15 grader, måske nogle steder lidt varmere.
– Det er efterår, men i den nordlige del af landet kan du måske finde en lun, sydlig krog, som vagtchefen udtrykker det.
Han mener dog ikke, det endnu er tid til huer og handsker.
– Men det går da den vej, siger han.
Kold nat
Alligevel bør du måske overveje netop de beklædningsgenstande, hvis du har planer om at bevæge dig ud i nat:
– Her bliver det ned til fem grader, siger Klaus Larsen.
De næste dages vejr er nok heller ikke ligefrem i det opmuntrende hjørne.
– Det er efterår, så der kommer sol og byger – vi har en strømning fra vest, forklarer Klaus Larsen.
– Men en stille, rolig og pæn uge, kalder han den.