Dagen og natten er lige lange
Det sker ikke på samme tid hvert år
Bliv klogere på fænomenet – og hvornår det sker – i galleriet over artiklen.
Det sker ikke på samme tidspunkt hvert år.
Men i år – og i dag – er det klokken 10.37.
Nøjagtigt her går vinteren på hæld – det er forårsjævndøgn, og så er dagen og natten lige lange.
Jævndøgn sker to gange om året, foråret og efteråret, og er de to tidspunkter, hvor solen står præcis over ækvator.
Derfor er der i sagens natur ikke tale om hele døgn, men helt specifikke tidspunkter, der rykker sig fra år til år.
I det 21. århundrede er det omkring 19. og 20. marts.
For os er det forårsjævndøgn, på den sydlige halvkugle efterårsjævndøgn.
I september omvendt.
Det betyder også, da jordens bane omkring solen elliptisk, at de to ‘halvår’ ikke er lige lange.
Den 20. marts – plus/minus
Før i tiden, i 1970’erne, faldt forårsjævndøgnet ofte den 21. marts.
Så ændrede det sig til den 20. – og det vil være den dato frem til 2048, hvor det pludselig er den 19. marts.
Det har en helt naturlig årsag: Året har ikke præcis 365 dage.
Det bliver korrigeret ved en skuddag, der – normalt – falder hvert fjerde år. Det sker dog ikke i årstal, der kan deles med 100, men alligevel i de, der kan deles med 400.
Sidste gang vi fejrede forårsjævndøgn i Danmark den 21. var i 2011. Herefter går der hele 89 år, før den dato dukker op igen.
I tabellen herunder fremgår det tydeligt, at forårsjævndøgn skete den 21. Fra 1980 og frem har den 20. marts været hyppigst. (Kilde: DMI).
“Efter 2048 er det forårsjævndøgn den 19. hvert 4. år i en periode til sidst i det 21. århundrede, hvor det så skiftevis er to år med forårsjævndøgn den 19. og to år med forårsjævndøgn den 20. indtil vi får det hele til at ‘springe ét døgn frem’ ved at udelade skuddag i år 2100”, oplyser DMI.
I 2022 sker det 20. marts klokken 16.33.
Kilder: Wikipedia, DMI
Bliv klogere på fænomenet – og hvornår det sker – i galleriet over artiklen.