Cykloner, tyfoner og orkaner: Hvad er forskellen?

Cyklon, tyfon eller orkan? Det kan være forvirrende at holde styr på de mange begreber for de voldsomme uvejr, der hvert år hærger i varmere dele af verden end på vores breddegrader.

Men faktisk er det knap så indviklet, som det lyder, at finde rundt i begreberne. Cykloner, tyfoner og orkaner er nemlig nøjagtigt det samme. Den eneste forskel er navnet, og det afhænger blot af, hvor i verden, de befinder sig.

• Syv danskere dræbt: Husker du den nat for præcis 18 år siden?
• Cyklon smadrer øgruppe med 263 kilometer i timen

Der er sådan set tale om lavtryk. Hvis de bliver tilpas kraftige bliver de kaldt en orkan, cyklon eller tyfon. Orkan bruges Atlanterhavet Caribien og det østlige Stillehav, mens tyfoner er en betegnelse, der især bruges omkring Filippinerne. Cykloner bruges i Det Indiske Ocean og dele af Stillehavet.

Nogle gange kaldes det voldsomme stormlavtryk også for en tropisk storm, tropisk cyklon eller tropisk orkan. Det skyldes, at de opstår i troperne – altså i området mellem den 23. nordlige og den 23. sydlige breddegrad. Nogle gange kan de dog også bevæge sig uden for det tropiske bælte, så en tropisk orkan kan blive en såkaldt ekstratropisk orkan eller en tropisk cyklon kan blive en ekstratropisk cyklon.

De kraftige tropiske storme er også kendetegnet ved, at de har et øje. Det vil sige et område i midten, hvor der helt vindstille. Uvejret roterer i en hvirvel rundt om øjet, og de kraftigste vinde findes i området lige rundt om øjet.

Hvordan opstår en orkan

De voldsomme tropiske lavtryk, der kan blive cykloner, orkaner eller cykloner, opstår i de tropiske områder over havet, når vandtemperaturen er høj.

– De lavtryk, som dannes nede i de varme, tropiske områder, kaldes tropiske cykloner. De bliver typisk dannet ude over vand, som er mere end cirka 26,5 grader varmt. Det er det varme vand, som er hovedkilde til den energi, som driver en tropisk cyklon, forklarer meteorolog Flemming Praëm-Larsen fra Danmarks Meterologiske Institut (DMI) til Videnskab.dk.

Uvejret får energi ved at det varme havvand fordamper og stiger op i atmosfæren

Hvad er vildest: Cyklon, tyfon eller orkan?

Cykloner, orkaner og orkaner kan blive lige voldsomme, da de som sagt er udtryk for det samme.

De kategoriseres efter Saffir Simpson-skalaen, hvor de både bliver vurderet på vindhastighederne og på, hvor lavt lufttrykket er. Skalaen har syv kategorier:

• Tropisk lavtryk: Vindhastighed over 17,5 m/s
• Tropisk Storm: Vindhastighed: 17,5-32,6
• Tropisk orkan – kategori 1: Lufttryk over 980 Hpa, vindhastighed 32,7-42,4 m/s
• Tropisk orkan – kategori 2: Lufttryk 965-980 Hpa, vindhastighed 42,5-48,9 m/s
• Tropisk orkan – kategori 3: Lufttryk 945-965 Hpa, vindhastighed 50,0-57,9 m/s
• Tropisk orkan – kategori 4: Lufttryk 920-945 Hpa, vindhastighed 58,0-68,9 m/s
• Tropisk orkan – kategori 5: Lufttryk under 920 Hpa, vindhastighed over 69,0 m/s

Kan der opstå cykloner og tyfoner i Danmark?

Der kan opstå kraftige lavtryk, der giver storme og orkaner over Danmark. De bliver dog ikke lige så kraftige, som de voldsomste tropiske storme. Det skyldes, at stormlavtrykkene får deres kraft fra varmt havvand.

Orkanen Allan, der ramte Danmark i oktober 2013, er den kraftigste storm, der er målt i Danmark. Den satte både rekord i middelvind med 142 km/t og vindstød med 192 km/t. Det svarer dog stadig “kun” til en kategori 1-orkan.

December-orkanen, der ramte den 3. december 1999 regnes dog alligevel som den voldsomste orkan, der har ramt Danmark, fordi den havde en større udbredelse, varede længere og skabte mere omfattende ødelæggelser. Syv personer døde som følge af orkanens hærgen over landet.

Danmark kan ikke blive ramt af cykloner og tyfoner, da de begreber som nævnt bruges om stormlavtryk med orkanstyrke andre steder i verden. Stormlavtryk fra Atlanterhavet, som kan ramme Danmark, kaldes orkaner.

Drejer de samme vej på den nordlige og sydlige halvkugle?

De store tropiske storme er altså hvirvler, der drejer rund om et lavtryk. De drejer hver sin vej, alt efter om de befinder sig på den jordens sydlige eller nordlige halvkugle. De bevæger sig mod uret på den nordlige halvkugle og med urets retning på den sydlige halvkugle. Det skyldes den såkaldte corioliskraft, som skyldes jordens rotation. Det samme gælder i øvrigt for store hvirvler i havstrømmene.

Kilder: DMI, Videnskab.dk, Røde Kors