Cyklist omkommer: Vej blev spærret til helikopterlanding

Der var et stort opbud af udrykningskøretøjer og trafikken blev spærret, da en cyklist fik hjertestop fredag formiddag i Grenå.

Trafikken blev spærret og en lægehelikopter blev rekvireret, da en ældre mand fik hjertestop under en cykeltur i Grenå. Foto: Øxenholt Foto
Trafikken blev spærret og en lægehelikopter blev rekvireret, da en ældre mand fik hjertestop under en cykeltur i Grenå. Foto: Øxenholt Foto
Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag formiddag oplevede bilister og borgere på Åstrupvej i Grenå, at der kom et endog meget stort opbud af redningskøretøjer. Det skyldtes, at en cyklist var faldet om.

– Det er en 76-årig mand, som falder om på sin cykel med hjertestop, fortæller kommunikationsmedarbejder vevd Østjyllands Politi Jacob Christiansen til Newsbreak.dk.

Manden blev fløjet væk fra stedet i en lægehelikopter.

Overlevede ikke

– Han får førstehjælp på stedet, og han bliver bragt med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital, hvor han afgår ved døden, oplyser Jacob Christiansen.

Trafikken blev spærret på stedet, da helikopteren skulle have plads til at lande.

 

Powered by Labrador CMS