Cyklist kiggede telefon: Hentet med ambulance

En 19-årig cyklist måtte en tur på skadestuen, da han kørte uden hænder på styret direkte ind i en bil

En 19-årig mand måtte med ambulance efter cykelstyrt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Begge hænder på styret og fokus på vejen. Det er to vigtige regler, cyklister bør overholde, som en 19-årig valgte at tilsidesætte.

Torsdag eftermiddag kørte han nemlig direkte ind i en parkeret bil, mens han kigge på sin telefon og uden en hånd på cykelstyret. Det skriver Viborg Folkeblad.

Sigtet i sagen

Styrtet resulterede i, at den unge mand måtte en tur med ambulance, da han havde flækket sin læbe efter en tur i asfalten. Et vidne så faldet, og fik hurtigt ringet efter en ambulance.

Samtidig kunne vidnet fortælle politiet, hvordan den 19-årige var havnet i jorden. Og da han ikke havde haft hænderne på styret, er han derfor også sigtet for at bryde færdselsloven og være skyld i ulykken.

Powered by Labrador CMS