Coronavirus: Apple forbyder disse apps

Barsler du med et mobilspil om coronavirus, så kan du ikke få det ud på Apples appstore.

Offentliggjort Sidst opdateret

Teknologigiganten Apple tager nu flere skridt i corona-oplysningens tjeneste.

For at undgå spredningen af misinformation – og deciderede usmageligheder – foretager Apple nemlig en række begrænsninger i, hvem og hvad, der kan udkomme med apps i deres appstore.

Artiklen fortsætter under videoen

Det skriver Apple i en besked til udviklerne.

Først og fremmest skriver Apple, at underholdnings- og spil-apps med coronavirus som tema, ikke er tilladt. Overhovedet.

Det sker i tid, hvor pandemi-spil som Plague Inc og Pandemic oplever en fornyet storhedstid.

Myndigheder får særbehandling

I samme meddelelse skriver Apple, at kun udviklere fra offentlige institutioner, sundheds-NGO’er, virksomheder i disse industrier samt institutioner i sundheds/undervisningssektoren, må udgive apps om COVID-19.

Apple henstiller til, at udviklerne sørger for at søge om at få disse apps haste-godkendt, så de hurtigst muligt kan komme i hænderne på offentligheden.

Samtidig skriver Apple, at man nu gratis kan komme med i deres udviklerprogram, hvis man planlægger udelukkende at udgive gratis apps og i øvrigt er en nonprofit-organisation, offentlighed myndighed eller uddannelsesinstitution.

Powered by Labrador CMS