Corona-smitte under kontrol: Genåbning kan udvides

Fase 2 kan måske udvides. Det viser en ny rapport.

Offentliggjort Sidst opdateret

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver i en mail til partilederne, som Ritzau er i besiddelse af, at en ny rapport fra Statens Serum Institut viser, at smitten med coronavirus i Danmark er under kontrol.

Det betyder, at genåbningens fase to kan gennemføres som aftalt.

Derudover viser rapporten, at der kan være grundlag for at udvide fase 2.

I galleriet over artiklen kan du se, hvad planerne er i fase 3 og 4 af genåbningen.

Statsministeren indkalder partilederne til møde om onsdag den 21. maj for at drøfte en udvidelse af åbningen af Danmark.

8. maj kunne Newsbreak.dk fortælle, at fase 3 og 4 er afhængige af flere faktorer. Det skrev statsministeren i en pressemeddelelse.

– Åbningen skal fortsat ske på en kontrolleret og forsvarlig måde. Vi skal udbrede brugen af værnemidler, og mange flere danskere skal testes, sagde hun.

– Partierne er enige om, at hvis genåbningen fører til, at corona-epidemien blusser op, så kan planen for genåbning fraviges, så vi skruer ned for tempoet i vores plan. Sundhedsvæsenet skal kunne følge med og vi skal passe på hinanden de kommende måneder, sagde Mette Frederiksen videre.

Roser danskerne

I samme pressemeddelelse havde statsministeren også masser af roser.

–  Det er den danske vej, når den er bedst. Vi kunne ikke tage de næste skridt mod yderligere genåbning af Danmark uden danskernes forbilledlige adfærd, siger hun i pressemeddelelsen.

– Danskerne har hurtigt omstillet sig til nye vaner, nye måder at være sammen på og har udvist et ekstraordinært samfundssind. De vaner er afgørende for, at vi stadig kan have smitten under kontrol, når vi nu åbner yderligere op.

Fase 3 af genåbningen starter efter planen 8. juni.

Powered by Labrador CMS