Corona kan sætte behandlingsgarantier ud af spil

Sundhedsvæsenet skal have hjemmel til at prioritere hårdere, hvis coronavirussen spreder sig. Derfor barsler regeringen med nye lovforslag. Det vil betyde, at almindelige patienter i hvert fald for en tid kan vinke farvel til garantier om udredning, behandling og/eller forebyggelse, siger eksperter til avisen Danmark.

Artiklen fortsætter under videoen

Ifølge Statens Seruminstitut er det kun er spørgsmål om tid, inden strategien med at inddæmme coronavirus ikke længere holder, og de fleste danskere med tiden vil blive smittet, som afdelingschef Tyra Grove Krause sagde til avisen Danmark tirsdag.

Og som det nærmer sig, er regeringen klar til at hasteindføre ny lovgivning, der giver sundhedsmyndighederne friere rammer til at prioritere kræfterne over til de coronasyge danskere.

– Vi får behov for at hastebehandle en række lovgivninger, så vi sikrer os, at myndighederne har den nødvendige lovgivning at stå ovenpå. Det kommer til at gøre sig gældende i forhold til sundhedsvæsenet, sådan at sundhedsmyndighederne får lovgivningsmæssig hjemmel til at kunne prioritere, når det bliver nødvendigt, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag formiddag.

Suspendering eneste vej

Ifølge avisens Danmarks oplysninger har der på det seneste på myndighedsniveau været diskuteret, hvornår det vil blive nødvendigt at sætte de lovbundne behandlings- og udredningsgarantier ud af spil, så sygehuse i hvert fald i en periode ikke skal udrede og undersøge alle henviste patienter inden for 30 dage for eksempel.

Ifølge professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen og sundhedsjurist Kent Kristensen, begge Syddansk Universitet, er en suspendering af patientgarantier den eneste vej, Folketinget kan gå, hvis den vil sætte sundhedsvæsenet mere fri til at prioritere coronaramte over andre patienter.

– Det er på behandlings- og udredningsgarantierne, man kan give sygehusene mere frihed til at prioritere. Almindelig prioritering foregår allerede i dag, hvor de kan aflyse planlagte operationer og så videre. Det kræver ingen ny og særlig lovhjemmel. Men det betyder også, at man vil komme i en række dilemmaer. Er det mindre vigtigt at have fået kræft end at have fået alvorlig corona? Personligt er jeg slet ikke i tvivl – det er værst med kræft, men det vil være som at vælge mellem pest eller kolera. Der er ikke noget korrekt svar på et dilemma, siger Kjeld Møller Pedersen til avisen Danmark.

Intet nødberedskab

Sundhedsjurist Kent Kristensen påpeger, at det danske sundhedsvæsen ikke har noget nødberedskab, fordi det er trimmet og effektiviseret i en grad, hvor der ikke er frie kræfter til en nødsituation.

– Når man forsøger at definere et nødberedskab – under faglige konflikter for eksempel – viser det sig, at det er lig med normalberedskabet. Om et stykke tid kan vi ikke længere inddæmme smitten, og så er det eneste fornuftige at gøre os klar til pandemi, hvor store dele af befolkningen er smittet på tværs geografi og landegrænser. Og måden at skabe ledig kapacitet på er at prioritere på en måde, som ikke er mulig uden lovændringer. Når en opgave er lovbunden, har man ikke ret til at prioritere anderledes – coronavirus eller ej – for så bryder man simpelthen loven. Og de mekanismer lægger beslag på ressourcer, som man lige nu måske kan bruge bedre, siger Kent Kristensen.

“Drop screeninger”

Kent Kristensen nævner, at en lavthængende frugt er midlertidigt at droppe de nationale screeningsundersøgelser som brystkræftundersøgelser af alle kvinder mellem 50 og 69 år.

– Hvis man ikke tilbyder det til alle hvert andet år, bryder man loven, som situationen er lige nu. Men det vil kunne frigøre personale og udstyr til at håndtere coronavirus, hvis man suspenderer mammografiscreeninger i bare to måneder. Så vil der gå 26 måneder mellem, at kvinder bliver screenet i stedet for 24. Det er et spørgsmål om en prioritering mellem en lille risiko for en marginalt højere dødelighed for brystkræft for eksempel og at frigive mandetimer til behandling af patienter med akutte symptomer på coronavirus, siger han

Henviser til Justitsministeriet

Statsministeriet har ikke ønsket at konkretisere over for avisen Danmark, hvad det præcis er for en lovgivning, som skal hastegennemføres for at gøre sundhedsvæsenet bedre i stand til at prioritere kræfter over i coronasmitten, men henviser til Sundhedsministeriet.

Sundhedsministeriet henviser videre til Justitsministeriet, som ikke vil kommentere sagen. Sundhedsstyrelsen er ikke vendt tilbage på avisen Danmarks henvendelse.

Mette Frederiksen informerede sent mandag aften Folketingets partiers ledelser om emnet, og ifølge avisen Danmarks oplysninger blev det også diskuteret på et møde i Folketingets sundhedsudvalg tirsdag eftermiddag. Det ønsker udvalgets formand, Jane Heitmann (V), dog ikke at bekræfte. Hun siger blot:

– Vi drøftede coronavirus og forskellige scenarier. Vi bliver løbende indkaldt til orienteringsmøder med regeringen og har møde igen i morgen (onsdag, red.). Vi er opmærksomme på, hvilke initiativer vi kan tage for at sikre, at der er

• Coronafrygt aflyser stor fodboldkamp
• Coronavirus: Christiansborg lukker ned