Corbyn taber mistillidsafstemning i Labour

172 af Labours parlamentsmedlemmer udtrykker mistillid til Corbyn ved afstemning, siger kilder til Sky News.

Labour-leder Jeremy Corbyn har tabt en tillidsafstemning i sit parti. Foto: Neil Hall/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske Labour-leder Jeremy Corbyn har tabt en tillidsafstemning i sit parti. Det skriver Sky News på Twitter med henvisning til kilder i partiet.

Kilderne i partiet siger ifølge tv-stationen, at 172 af Labours parlamentsmedlemmer udtrykker mistillid til Corbyn under den skriftlige afstemning.

Corbyn har i de seneste dage fastholdt, at han ikke vil gå af som partileder.

Over 20 medlemmer har siden søndag forladt Labours såkaldte skyggekabinet i protest mod hans ledelse.

 

Powered by Labrador CMS