Containerbrand udvikler massiv røg
En brand er torsdag morgen brudt ud i en container. Branden udvikler store mængder røg.
Klokken 06.18 blev en brand i en container anmeldt til Sydøstjyllands Politi.
– Der er tale om en brand i container med genbrugsmateriale, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Trekantområdets Brand er også rykket ud til branden på Stålvej i Kolding, som de klassificerer som værende en større brand.
@TrekantBrand er rykket massivt ud til en større brand på Stålvej i @koldingkommune
— TrekantområdetsBrand (@TrekantBrand) June 4, 2020
Vi omlægger lige nu beredskabet, så vi dækker af for eventuelle samtidige hændelser. pic.twitter.com/I5GXAsnKFK
Branden udvikler massive mængder røg, men ikke noget, der er generende for trafikken på E45, som Stålvej ligger tæt på, forklarer vagtchefen.
Dog skulle røgen ikke være alvorlig.
– Alt røg er farligt, men røgen er ikke giftig, lyder det fra vagtchefen.
Brandvæsnet er fortsat i gang med at slukke branden, som der ikke er fare for, at den spreder sig.
Vagtchefen forklarer yderligere, at der ikke er informationer om, at der er nogle, der er kommet til skade.