Claus Hjort: Dong-sagen er afsluttet for mit vedkommende

Claus Hjort Frederiksen: Dong-sagen er slut for mit vedkommende. Arkivfoto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Finansminister Claus Hjort Frederiksen afventer nu skriftlige spørgsmål fra Folketingets Finansudvalg.

Det omdiskuterede salg af Dong-aktier til den amerikanske investeringsgigant Goldman Sachs er nu et overstået kapitel – i hvert for finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Torsdag og fredag har Folketingets Finansudvalg haft mulighed for se papirerne i sagen, og der er ikke mere at komme efter, mener finansministeren.

– Jeg har imødekommet det, der har været stridspunktet. Altså kunne man få indsigt i de bud, der ligger på bordet, og det har man fået.

– Nu har vi offentliggjort de bud, der var, og dermed er sagen afsluttet for mit vedkommende, men processen fortsætter selvfølgelig ved, at partierne kan stille spørgsmål i det omfang, at de mener, at de ikke har fået alt afklaret, siger Claus Hjort Frederiksen.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS