Churchill redder nabo efter motorcykel-uheld

Churchill er en hund. Men en ægte helt.

Churchill hjalp sin nabo, der var kommet i klemme under en motorcykel. Foto: Agria Dyreforsikring.
Churchill hjalp sin nabo, der var kommet i klemme under en motorcykel. Foto: Agria Dyreforsikring.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den engelske bulldog Churchill fra Videbæk reddede en eftermiddag sin nabo, da en motorcykel var væltet ned over ham og havde forårsaget en fraktur i hans hofte og ene lårbensknogle.

Torsdag formiddag mødte medlemmer af pressen op på Churchills adresse, da han blev tildelt titlen som regionsvinder i konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2019”.

Det oplyser Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen

Churchill nyder at ligge halvt oppe i familiens vindueskarm, hvor han er udsigt til begivenhederne ude på vejen. Dér lå han også den ellers helt almindelige eftermiddag, der skulle vise sig at være en helt afgørende for familien og deres nabo.

Churchill gør lidt engang imellem, når nogen går forbi udenfor. Men denne gang opførte han sig mærkværdigt, fortæller Mette:

– Han blev ved med at løbe frem og tilbage mellem os og vinduet – Han virkede rastløs og vekslede mellem at kigge ud af vinduet, ivrigt fortælle at han ville ud og lave krumspring for at få vores opmærksomhed.”

Mette og Henrik kiggede ud af vinduet, men alt de kunne se var deres nye nabo, der lå på vejen ved siden af sin bil, som om han var ved at reparere noget på den. Men efter lang tids undren over Churchills opførsel bestemte de sig for at gå over give naboen et besøg.

Kvast under motorcykel

Det viste sig, at naboen havde været i gang med at flytte to motorcykler ned fra en trailer – én var væltet ned over ham og havde forårsaget en fraktur i hoften og hans ene lårbensknogle. Nu lå han på jorden og kæmpede for at kravle hen til sin mobiltelefon, der lå inde i bilen. Mette er forundret over, hvordan Churchill kunne vide, at der var noget galt:

– Det er utroligt, at Churchill vidste, at der var noget galt. Et hus står i vejen for, at han kunne have fuldt udsyn til traileren. Han har simpelthen kunne fornemme, at noget var galt.

Hurtigt blev der ringet efter en ambulance, og da naboen kom tilbage fra hospitalet, takkede han med et stort kødben til sin lille rynkede helt, Churchill.

Hyldet som dyrehelt

Den 3. oktober blev Churchill og hans ene ejer, Henrik Fomsgaard, så mødt af journalister og en repræsentant fra Agria Dyreforsikring – de har nemlig vundet titlen som regional jysk dyrehelt i konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2019”.

Gennem konkurrencen har de blandt andet vundet 5.000 kroner, som de vil donere til dyrevelgørenheden Genbrugshund i Videbæk.

Videre til finalen

Nu går Churchill og hans ejere Mette og Henrik Fomsgaard videre til den landsdækkende finale, hvor de skal dyste mod de fynske og sjællandske regionale vindere om at blive hele Danmarks Dyrehelt 2019.

Du kan læse mere om Årets dyrehelt HER.

Powered by Labrador CMS