Christiane er blevet kidnappet
Startskuddet til den tidligere 'Vild med dans'-værts polterabend har lydt
Christiane Schaumburg Müller er blevet bortført - af sine veninder.
Venindeflokken har nemlig taget hul på den kommende bruds polterabend.
Det afslører den tidligere 'Vild med dans'-vært på Instagram, hvor man på et billede kan se hende og syv veninder posere i ens lilla flyverdragter foran 'The journey is on'-skiltet i Københavns Lufthavn.
"Kære Insta. Ses om et par dage. Jeg er blevet kidnappet af disse skønne damer," skriver hun.
Også veninden Karina har delt et billede fra lufthavnen, hvor teksten lyder "The bride to be".
Bryllup i sigte
Det lader altså til, at Christiane Schaumburg Müllers polterabend finder sted i udlandet - men det vides ikke, hvor turen er gået hen.
Blandt deltagerne er musicalstjernen Julie Steincke.
At det nu er blevet tid til polterabend kunne godt tyde på, at Christiane Schaumburg Müller inden længe skal smedes sammen med rigmanden Daniel Åxman.
Parret blev forlovet i vinterferien 2022.