Annonce
Chris Anker viser god form i USA
Chris Anker Sørensen får ikke forlænget sin kontrakt af cykelholdet Tinkoff-Saxo og står derfor uden et hold til den nye sæson.
Alligevel blev danskeren udpeget til kaptajn for Tinkoff-Saxo i Tour of Colorado, og Chris Anker kvitterede ved at køre med favoritgruppen i mål på første etape.
Den danske bjergged trådte i mål som nummer 35 ud af en gruppe på 42 på den kuperet etape på 156 km. Vinderen blev amerikanske Taylor Phinney (BMC).
Annonce
Løbet omfatter syv etaper over sammenlagt 974 kilometer. Fem af dem foregår i mere end 2000 meters højde, så Chris Anker Sørensen får flere lejligheder til at vise sine bjergevner. En god placering vil givetvis stille danskeren bedre i håbet om en ny kontrakt.
Tirsdagens etapeprofil lyder på 186 kilometer med en skarp afslutning på 7,9 kilometers opstigning til målstregen.