Chokerer med opførsel

Stjernen er sigtet for to forhold - og måske der kommer endnu flere

Richard Sherman er blevet sigtet for sigtet for vold i hjemmet og for at modsætte sig anholdelse. Foto: Steven Bisig-USA TODAY Sports
Richard Sherman er blevet sigtet for sigtet for vold i hjemmet og for at modsætte sig anholdelse. Foto: Steven Bisig-USA TODAY Sports
Offentliggjort Sidst opdateret

Meldingerne omkring NFL-stjernen Richard Shermans opførsel har rystet alle, der kender til ham.

Natten til fredag blev overvågningskameraer fra Shermans svigerfamilies hjem offentliggjort.

Her ser man en oprevet Sherman, der flere gange banker hele sin krop mod hoveddøren, mens han råber ad beboerne.

Han forsøger at skaffe sig adgang til boligen, hvor hustruen Ashley Moss angiveligt befandt sig.

Trusler om selvmord

I løbet af samme aften foretog Ashley Moss et telefonopkald til alarmcentralen, som radiostationen KIRO Radio er kommet i besiddelse af.

Her sagde Moss blandt andet, at Sherman havde truet med selvmord.

- Han sendte tekstbeskeder til folk, hvor han skrev, at han ville hænge ham selv, siger hun.

I 2014 vandt Richard Sherman og Seattle Seahawks Super Bowl. Her ses han med daværende præsident Barack Obama. Traditionen foreskriver, at USAs præsident mødes med NFL-vinderne efter sæsonens afslutning. Foto: REUTERS/Larry Downing

Flere overtrædelser

Tidligere på aftenen havde Sherman, ifølge politiet, kørt galt i sin bil, mens han var fuld.

Han er i øjeblikket sigtet for vold i hjemmet og for at modsætte sig anholdelse.

Det overvejes stadig, om han også skal sigtes for spirituskørsel og påkørsel af en person.

Powered by Labrador CMS