Chief 1 fyrer den af i Kolding
Kristi Himmelfartsdag får Godset besøg af Chief 1.
Chief 1 med det borgerlige navn Lars Pedersen har mest gjort sig som sangskriver og producer for en lang række danske kunstnere.
Som producer har Chief 1 arbejdet med bl.a. Ace of Base, Danseorkestret, Danser med Drenge, Drengene fra Angora, Dodo & The Dodos, Gnags, Humleridderne, Jennifer Paige, Lars H.U.G., Love Shop, Michael Learns to Rock, Smokie, Nik & Jay, Sanne Salomonsen, , The Sandmen, Shu-bi-dua, Johnny Madsen, Outlandish og Gabriellas.
Som sangskriver har Chief 1 deltaget tre gange i Dansk Melodi Grand Prix. Første gang i 1997 hvor Kølig Kaj vandt med “Stemmen i mit liv” og efterfølgende i 2008 med The Dreams’ “La’ mig være”, der fik en fjerdeplads.
I 2012-udgaven vandt Soluna Samay med “Should’ve Known Better”, som Chief 1 havde skrevet med Remee og ved Dansk Melodi Grand Prix 2015 skrev Chief 1 sammen med Remee vindersangen “The Way You Are”, som blev fremført af gruppen Anti Social Media.
Chief 1 har været med til at skrive ”Vente Pa Ca”, som i efteråret gav superstjerne Ricky Martin en revival på de latinamerikanske hitlister verden.
Nyt kapitel i musiklivet
I efteråret 2015 startede Chief 1 på et nyt kapitel i sin musikalske karriere, hvor han igen stod som frontfigur på livescenen.
I marts 2016 udkom Chief 1 med sin første single ”Man skal Dø lidt (før man finder vej)”, der igen blev fulgt op af singlen ”Sommernætter” i juni 2016.
Nu er Chief 1 klar til at præsentere materialet for publikum. I Kolding sker det på torsdag på Godset i Kolding klokken 20.