Annonce
Chelsea sender angrebsprofil til Milan
Milan er blevet enig med Chelsea om at overtage den spanske landsholdsangriber på et lejeaftale.
Den spanske angriber Fernando Torres forlader Chelsea og fortsætter karrieren i AC Milan.
London-klubben meddeler fredag aften på sin hjemmeside, at klubberne er blevet enige om en lejeaftale, der gælder for de næste to år, og så snart Torres har forhandlet sine personlige vilkår på plads, er klubskiftet en realitet.
Annonce
Chelsea købte Torres i Liverpool i januar 2011 for 50 millioner pund (omkring 470 millioner danske kroner) – et beløb, der indtil for nylig var transferrekord i britisk fodbold.
Men nu 30-årige Torres har aldrig ramt formen fra Liverpool-dagene og er kun noteret for 20 ligamål i 110 kampe for Chelsea.
AC Milan fik en ledig plads i angrebet i den forgangne uge, hvor den italienske klub solgte Mario Balotelli til Liverpool.
Annonce
/ritzau/