Chefer dømt for at snage i sms’er

Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Det var ulovligt, da ledelsen på Aarhus Havn i 2012 læste en kranføreres sms-beskeder, fastslår dommer.

Aarhus Havn, en tidligere havnedirektør og en ledende medarbejder er fredag blevet kendt skyldige i brud på brevhemmeligheden i en sag, der kan få stor betydning for de mange tusinde danskere med arbejdsgiverbetalt mobil.

Det skriver TV2 fra Retten i Aarhus, der fredag har afsagt dom i sagen.

På trods af afgørelsen slipper de dømte for straf, men de skal betale halvdelen af sagsomkostningerne, skriver tv2.dk.

Sagen handler om, at havneledelsen under en faglig konflikt i 2012 valgte at læse en kranførers private sms-beskeder på hans arbejdsgiverbetalte telefon.

På baggrund af beskedernes kontroversielle indhold valgte ledelsen at fyre tre kranførere, men nu har retten altså afgjort, at chefernes fremgangsmåde var ulovlig.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS