Annonce
Chef for statsbaner bliver Østrigs nye kansler
Østrigs socialdemokrater vælger chefen for landets statsbaner, Christian Kern, som ny kansler og partileder.
Østrigs socialdemokrater er nået til enighed om at vælge chefen for landets statsbaner, Christian Kern, som ny kansler og som partileder, oplyser den midlertidige partileder Michael Häupl.
– Beslutningen er truffet, siger Häupl, som fredag havde møder med regionale partiledere i Wien.
Annonce
– Den nye leder skal officielt godkendes af partiledelsen den kommende tirsdag, siger han og tilføjer, at den 50-årige Kern, som har været i politik i 20 år, dagen efter vil blive indsat som ny regeringsleder af den østrigske præsident, Heinz Fischer.
Kern efterfølger Werner Faymann, som trådte tilbage fra alle sine poster for få dage siden.
/ritzau/dpa