Charlene: - Jeg skal passe på

Fyrstinde er ikke ovre sine helbredsproblemer, men hun har det bedre

Offentliggjort Sidst opdateret

- Jeg føler mig meget bedre tilpas, end jeg har har gjort i flere år. Jeg har mindre ondt og mere energi. 

Det fortæller Monacos fyrstinde Charlene ifølge VG i et interview med avisen Monaco Matin, der har været på besøg hos hende på paladset.

Fanget i Sydafrika

Charlene blev ramt af en infektion under et besøg i sit hjemland, Sydafrika, sidste år, og måtte opereres af flere omgange. 

Siden blev hendes hjemrejse udskudt efter råd fra lægerne, og først efter mere end et halvt års ufrivilligt ophold i landet, kunne hun rejse retur til Monaco, hvor behandlingen fortsatte.

Prøver at finde balancen

I interviewet siger fyrstinden, at hun stadig skal være påpasselig med, hvad hun foretager sig.

- Jeg er fortsat i en helbredelsesproces og prøver at finde balancen. Der er endnu et stykke vej, men jeg er lykkelig. Min familie er min klippe, siger hun.

Fyrstinde Charlene af Monaco
Fyrstinde Charlene af Monaco

  

Powered by Labrador CMS