Cecilie forlader Danmark - for altid

 Citathistorie: TV2 Østjylland

Far og datter bærer to tasker vintertøj ind på et lager i Randers. De to tasker - og to flyttekasser - er det eneste, 33-årige Cecilie Dufresne efterlader sig - alt andet er væk. 

Dagen efter sidder hun på et fly på vej til Zambia - og dét uden planer om nogensinde at vende retur.

Alt er nulstillet 

- Jeg er meget sikker. Jeg har solgt min lejlighed, sagt mit job op og skylder ingen penge i banken. Alt er nulstillet.

De stiller tingene, låser og hendes far græder, for nu er det snart oppe over. Hans datter er ikke én, der gør noget halvt, så når hun siger, at hun flytter til Zambia, så mener hun det nok.

 Begyndelsen af 30'erne er for de fleste en tid til at etablere sig - binde sig til partner, fast ejendom eller børn. Det gør 33-årige Cecilie Dufresnes veninder også, men for hende er det tiden til noget helt andet.

Verden venter i Zambia 

- Det at finde en mand er ikke min drøm. De normer, vi har i Danmark med, at man skal skabe sig en kernefamilie, få sig et 8-16-job og børn - det er jo ikke nødvendigvis det, der giver et billede af, hvordan verden er.

Hendes verden venter i Zambia.

Det afrikanske eventyr begyndte i 2016, da Cecilie Dufresne var nyuddannet skolelærer og valgte at blive frivillig på et skoleprojekt i Zambia. Og til trods for at der hverken var eller er træk og slip, køleskab eller alverdens bekvemmeligheder, faldt Cecilie Dufresne pladask for befolkningen.

Åbnede op og delte ud 

Og mens de fleste af de øvrige frivillige i fritiden hang ud med hinanden, brugte hun tid med de lokale unge fra skolen.

- De inviterede mig hjem, åbnede op og delte ud af, hvad end de nu havde, også selvom det ikke var meget. Dét betød meget. Og det gjorde, at vi fik knyttet nogle meget tætte bånd.

Her er ifølge Cecilie Dufresne tale om et land, der rykker sammen i bussen - sådan helt bogstaveligt.

- Selvom jeg tager derned for at lære børnene nogle forskellige ting, så lærer jeg også utrolig meget af dem. Og det er hvad, jeg har brug for i livet lige nu, siger hun.

- Det var svært 

Et år fløj, og da hun skulle hjem til Danmark, var det svært at lade Zambia blive i Zambia.

- Det var svært at komme tilbage til Danmark. Jeg blev ramt af vores overforbrug og den måde, vi for eksempel behandler hinanden i et supermarked, hvor vi har så travlt med at få mælken først. Det var virkelig grænseoverskridende, siger Cecilie Dufresne.

Så hun holdt kontakten med sine lokale venner online og rev i 2020 endnu et år ud af kalender for at bo og rejse med sine venner fra sit første år i landsbyen Muputa. 

Da det år var gået, blev det til, at hun hver sommerferie tog den 2,5 dag lange rejse til den samme landsby for at være frivillig og tage sig af byens børn.

Planer for livet 

Men i 2022 begyndte hun på den slags planer, de fleste af os lægger for livet. Cecilie Dufresne sad til jobsamtaler og fortalte, at hun var færdig med lange ophold i Afrika, tog et fast lærerjob og købte sig en lejlighed i Randers. Men den lejlighed skulle vise sig at blive en spændetrøje.

I sommeren 2022 er Cecilie Dufresne i Zambia og leger med børnene, da en af fædrene spørger: 'Cecilie, er du overhovedet klar over, hvad du gør for vores samfund? Når du ikke er her, så savner børnene dig, og når du er her, så gør du så meget. Så hvorfor er det, at du ikke bor her?'

Hun kunne ikke komme på et eneste godt svar til faren. Og så måtte hun jo spørge sig selv, om det var tid til at slå op med det liv, hun kender i Danmark.

Ikke færdig med Afrika 

- Og så kørte tankerne bare. Det var der, det gik op for mig, at jeg ikke er færdig med Afrika, selvom jeg lige havde siddet til jobsamtaler og sagt det.

Hun ville ud af det.

- Hvad skulle jeg gøre nu? Satans, at jeg lige har købt den lejlighed. Det var det første, jeg nogensinde havde bundet mig til, siger Cecilie Dufresne.

Et par måneder efter satte hun lejligheden til salg igen.

Det har taget mere end to år at sælge lejligheden, men Cecilie Dufresne står fast. Tirsdag begyndte hun rejsen mod Muputa for at arbejde på at starte en fodboldsskole for børn - og på sigt er hendes drøm at starte en skole, hvor børn kan lære på en mere kreativ måde og dyrke en masse sport.

- Det er ærgerligt 

- Vi er opvokset med den norm, at man skal få sig mand, børn og hus, og så tager man på arbejde. Det er det liv, vi ser skildret mest. Og det, de fleste gør. Men det er ærgerligt. Det vil være sundt, hvis alle tog sig et sabbatår, og hvis vi gjorde op med tanken om, at man skal spare en masse penge op for at tage ud i verden og være frivillig, siger Cecilie Dufresne.

Hendes opsparing rækker til, at hun kan være frivillig i et par år. Og skulle hun ikke lykkes med at opbygge sin egen skole med sit eget hus ved siden af, er hendes plan B at tage et lærerjob i Zambia.

Rejser for kulturen 

- Så vil min månedsløn være omkring 1500 kroner, og det kan man leve fint for dernede. Jeg kommer ikke til at være blandt dem, der sidst på måneden står og tæller de sidste mønter.

Cecilie Dufresne rejser for kulturen, for sit netværk i Zambia og for børnene.

Spørgsmål: Tror du ikke, at du på et tidspunkt kommer til at savne din familie, venner og danske rammer, og så pakker du kufferten igen?

- Nej, hvis jeg kommer til at savne det, så pakker jeg kufferten og tager til Danmark på ferie - og så tilbage til Zambia, som skal være mit hjem.