Casper i chok over afsløring
Casper Christensen har ikke hørt om episoderne før nu
Casper Christensen reagerer nu på den nye dokumentar, hvor såkaldte "klubkonger" anklages for voldtægter, overgreb og krænkelser i nattelivet i København.
B.T. har været i kontakt med Casper Christensen, som har stået bag klubberne At Dolores, Sunday, Chateau Motel og Klub Bisou.
- Jeg har kun læst om det, jeg har endnu ikke set dokumentaren, men det lyder da helt forfærdeligt, siger han til B.T.
Natklubber er "Det Vilde Vesten"
I TV 2-dokumentaren 'Misbrugt i nattelivet' står ti kvinder frem.
Ifølge kvinderne skulle indflydelsesrige mænd fra prominente natklubber i det københavnske natteliv have forgrebet sig på dem i årene fra 2012-2019.
Komikeren fortæller, at han ikke har kendskab til de episoder, der nævnes.
Natklubber er "Det Vilde Vesten", og det var derfor, at Casper Christensen endte med at trække sig, fortæller han videre.
"Folk var for fulde," lyder det.
Casper Christensen solgte sine andele i de klubber, han var medejer af, i 2019.