CAS: 68 russiske atletikudøvere må blive hjemme fra OL

Ingen atletikudøvere kommer til at stille op under det russiske flag ved OL i Brasilien i august.

På et pressemøde fortæller generalsekretær for “Secretary General of the Court of Arbitration for Sport” Matthieu Reeb om den endelige beslutning. Foto: AFP PHOTO / FABRICE COFFRINI
Offentliggjort Sidst opdateret

68 russiske atletikudøvere har ikke haft held med deres appel til Den Internationale Sportsdomstol (CAS), som har vurderet, at atletikudøverne må blive hjemme fra OL i Rio de Janeiro i august.

Det Internationale Atletikforbund (IAAF) har valgt at udelukke russiske atletikudøvere på grund af mistanke om statsstøttet og statskontrolleret doping. Nu har CAS givet medhold i, at det er den rigtige beslutning.

Allerede 26. november sidste år udelukkede IAAF de russiske atletikudøvere.

Den russiske 800-meter-løber Yuliya Stepanova, der var whistleblower og medvirkede til afsløringerne, har fået lov til at stille op ved OL under neutralt flag.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS