Annonce
Byrådspolitiker politianmeldt
Enhedslistens Maria Sloth fortalte tirsdag, at hun havde brudt loven ved at give to formodede flygtninge eller migranter husly. Nu er hun meldt til politiet.
Anmeldelsen kommer fra et andet medlem af byrådet. Nemlig den konservative Marc Perera Christensen. Han skriver på sin Facebook-profil:
– Det er vigtigt at understrege, at vi ikke bare kan lade vores følelser regere. Den flygtningestrøm, vi ser i dag, har uoverskuelige konsekvenser for Europa, og det mindste, vi kan gøre i situationen, er, at alle overholder loven og hjælper myndighederne med at bevare overblikket.
Annonce
Maria Sloth kalder over for Århus Stiftstidende anmeldelsen for smålig og et forsøg på at sværte en politisk modstander til.
– Det virker mest af alt som et forsøg på at svine en politisk modstander til, fordi han jo netop går efter mig, selv om vi er to, der har handlet sammen, siger hun til avisen.