Busser bryder i brand på stribe i europæisk hovedstad
En lang stribe af busbrande
Hvis du skal på ferie i Rom, skal du måske tænke dig om en ekstra gang, før du hopper ombord på en af den italienske hovedstads bybusser. De har nemlig en meget uheldig tendens til at brude i brand, skriver BBC.
Alene i år er ni busser brudt i brand, og sidste år endte 22 busser med at gå op i flammer.
Den seneste episode fandt sted den 8. maj. Her hastede chauffør og passagerer ud af en bus, da der opstod flammer. Kort efter eksploderede bussen.
Ifølge busselskabet kom ingen personer til skade, men der er meldinger om, at en person måtte behandles for forbrændinger.
Det står endnu ikke helt klart, hvorfor busserne i så høj grad bryder i brand. Busselskabet Atec har blandt andet forklaret, at det skyldes, at busserne er gamle. Selskabet oplyser dog, at man har øget brandsikkerheden.
Den italienske forbrugerorganisation Codacon er dog ikke overbevist af Atecs løfter, og prganisationen har nu krævet, at den offentlige anklager udsteder et forbud mod at bruge busserne, ind til sikkerheden kan garanteres.